Nanna Christiansen har for ganske nyligt vundet sølvmedalje ved EM i fodbold .
Nanna Christiansen har for ganske nyligt vundet sølvmedalje ved EM i fodbold .

Diabetes ingen hindring for landsholdsspiller

Nanna Christiansen, 28 år, fodboldspiller i Brøndby IF og på det danske kvindefodboldlandshold., hvor hun lige har været med til at vinde sølv ved EM, lader sig ikke stoppe af en diagnose med type 1-diabetes. Hun fik konstateret diabetes allerede som 1-årig – er daglig afhængig af sin insulinpumpe – men klarer sig alligevel fremragende i toppen af dansk kvindefodbold.

Til magasinet Diabetes fortæller hun:

»Jeg begyndte at spille fodbold som syvårig og fandt hurtigt ud af, at jeg var god. Og det var jeg jo, selvom jeg havde diabetes. Nogle gange har jeg tænkt, om jeg kunne have været endnu bedre, hvis jeg ikke havde diabetes? Måske var jeg blevet verdens bedste fodboldspiller? Det finder jeg aldrig ud af. Og omvendt kan det også være, at jeg netop er blevet god til fodbold, fordi jeg har diabetes og kender min krop så godt?«

Nanna Christiansen fortælle ikke så ofte sin sygdom, for hun vil hellere have, at folk ser hende som en foldboldspiller end som hende med diabetes.

nanna fodbold1 (426x640)

»Mine trænere behandler mig ikke anderledes på grund af min diabetes.

Og det er jeg glad for. Jeg har valgt, at jeg er ligesom alle andre. Jeg spiser og drikker præcis det samme, som mine holdkammerater gør. Det er ikke sådan, at jeg holder mig fra at spise kage eller slik. Jeg sørger bare for at tage den rigtige mængde insulin til det. Og jeg kunne aldrig finde på at bruge diabetes som en undskyldning over for mine trænere eller holdkammerater, hvis jeg har spillet en dårlig kamp,« fortæller hun.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*