Det er vigtigt at finde nogen man stoler på og kan føle sig tryg ved. (Colourbox)
Det er vigtigt at finde nogen man stoler på og kan føle sig tryg ved. (Colourbox)

Hvordan finder jeg en sexpartner

Dreng på 15 år fra Helsingør Kommune

Jeg er gennem det seneste år blevet meget nysgerrig angående bøssesex. Jeg kunne faktisk også godt tænke mig at prøve det. Men jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal finde en partner. Og så også et andet spørgsmål, hvordan ved jeg om jeg er homo?

 Svar:

Der er mange måder at finde nogen man kan dyrke sex med. Det kan f.eks. være via forskellige internetsider og apps, på barer eller hvis du kender nogen, f.eks. fra skole eller fritidsaktiviteter. Hvad du har mest lyst til og tænker vil virke bedst, kan du kun selv finde ud af. Er der en person, som du godt kunne tænke dig at dyrke sex med?

Når man skal dyrke sex med nogen første gang kan det være en god idé, at finde nogen, som man stoler på og føler sig tryg ved. På den måde, kan det også være nemmere at snakke om, hvad man kunne tænke sig der skulle ske og hvordan man vil beskytte sig imod eventuelle sexsygdomme.

LÆS OGSÅ: “Tænder på homoporno, men er til kvinder”

Det er kun dig selv, som kan finde ud af om du er homoseksuel. Du kan prøve at tænke over, hvem du gerne vil være kærester med? Hvem du forelsker dig i? Og hvem du tænder på? De fleste personer, der identificerer sig som homoseksuelle, bliver oftest forelsket og tænder primært på personer af deres eget køn. Det kan godt være, at du er homoseksuel, fordi du har lyst til at dyrke sex med en af dit eget køn, men det kan også sagtens være at du er hetero- eller biseksuel eller noget helt tredje. Mange, især unge, har fantasier om at dyrke sex med nogen af deres eget køn og nogen prøver det også.

Det vil være en god idé at læse mere om analsex og homoseksualitet på Sexlinien.dk.

Tak for alle spørgsmålene Sexlinien for unge siger tak for dit spørgsmål – vi håber, vores svar har medvirket til, at du måske kunne løse dine problemer. Har du mere at spørge om eller vil du have uddybet dit svar, kan vi også fanges på vores telefon eller chat på Sexlinien.dk, hvor vi også laver rådgivning, hvis du ikke lige kan bruge vores brevkasse igen. Vi tager telefonen kl. 15-17 og chatter kl. 17-19 fra mandag til torsdag. Fredag er telefonen åben kl. 15-17. Nummeret er 70 20 22 66.

 

 

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*