MUSIK INTERVIEW & TRENDS

fre, 31 okt 2014

Idolernes by

Længslen efter glamour og det søde liv

Liam er en vildt god danser, og hans største drøm er at blive udtaget til White night og danse sig adgang til idolernes by, Urban Populare. Byen, hvor alle de kendte og seje bor, byen hvor alt er nemt, hvor man gør det man er bedst til, vælter sig i penge og er de manges helt. Liam får sin drøm opfyldt, men må dog erkende, at livet som kendt slet ikke er så lige til endda og hvad er det for nogle mærkelige sedler og advarsler, der pludselig dukker op på hans dørmåtte…   En anderledes og stærk ungdomsroman, der sætter spørgsmålstegn ved den blinde accept af andres pålæg og holdninger. »Idolernes By er sådan en bog, du absolut ikke kan lægge fra dig. Du kan hele tiden lige tage et kapitel mere og et mere. Lise Bidstrup fanger både læserens længsel efter glamour og det søde liv men også foragt for tåbelige reklamekampagner og et manipulerende forbrugssamfund […] Lise Bidstrup tager tendensen helt til grænsen – og langt over – men det er fantastisk at se konsekvenserne af vores samfundstendenser sat på spidsen. Og det er skræmmende, rigtig skræmmende.« Idolernes by er andet og selvstændige bind i Lise Bidstrups tematiske trilogi om samfundstendenser. I ”Spillets by” handlede det om reality shows, i Idolernes by er det idoldyrkelsen og manglen på kritisk og personlig stillingtagen, Lise Bidstrup sætter under luppen. - Camilla Lærke Lærkesen, Unge Læser med Rosinante &Co Lise Bidstrup Idolernes by 228 ider, vejl. Pris 229,95 Forlaget Høst &  Søn