MUSIK INTERVIEW & TRENDS

tir, 18 aug 2009

DÚNÉ - ENTER METROPOLIS (Album)

Efter at have vundet et utal af priser for det stærke debutalbum, må der siges at være et stort pres på de mange unge skuldrer i Dúné. Det kan man heldigvis ikke mærke på album nummer to, ”Enter Metropolis”, som er spækket med gode sange og masser af energi som på numrene ”Heat”, ”Revolution” og ”Get It Get It”. På albummet finder man også ”Heiress Valentina”, som er næste afsnit i føljetonen om den prostituerede Valentina, som vi første gang mødte i sangen ”Go Go Valentina” på debutalbummet. Selvom lyden stadig er den karakteristiske Dúné-lyd med masser af synthesizer, har den alligevel fået mere tyngde end på debuten. Lyden er – lige som bandmedlemmerne – modnet og danner et fint samspil med Mattias Kolstrups tekster, der i høj grad handler om det nye liv og de nye muligheder, som bandet har oplevet, siden de forlod fra provinsen.

Mette Camilla Melgaard - Foto: Casper Balslev