MUSIK INTERVIEW & TRENDS

tor, 11 jun 2015

Emilie Esther udgiver sin vindersingle

X Factor vinder Emilie Esther har, sammen med Remee og RedOne, været en tur i L.A. for at indspille singlen "’Inescapble"

Efter X Factor-sejren tog Emilie Esther til Los Angeles for at indspille sin vindersingle. Nu er resultatet klar og singlen "Inescapble" er ude i dag og er allerede gået nummer 1 på iTunes.

Turen til L.A. hvor tiden blev brugt i de legendariske Recordplant studier, sammen med Remee og RedOne har stået i skarp kontrast til hendes daglige gang i Nordjylland, hvor hun har været til de afsluttende 9. klasseeksamener og sidste skoledag. Ved X Factor finalen sang Emilie Esther vindersangen ”Undiscovered”  som handlede om starten på noget nyt, og den nye sang er fortsættelsen.

”’Inescapable” handler om, at det eneste jeg vil, er at synge, og nu gør jeg det. Det er en fortsættelse på min første single, hvor jeg havde muligheden for at vinde X Factor og havde muligheden for at gå i gang med i sangkarrieren. Den her nye sang handler om at, nu gør jeg det endelig – og det er det jeg gerne vil”

https://youtu.be/Vpb9IFIIcRg På singlen lægger Emilie sin store stemme ned over en uptempo instrumental, bestående af alt fra markante trommesoloer til dybe korstemme, der står i harmonisk kontrast til sangerindens lyse vokal. Sangen lader Emilie Esthers naturlige klang komme til sin ret i et popunivers i bedste internationale RedOne-stil. Da Emilie kom i studiet i L.A. præsenterede RedOne en sang for Emilie og Remee, men Emilie var ikke helt tilfreds med tekst og melodi, så hun satte Remee og RedOne til at skrive den om.

”Remee er vildt god til at hjælpe mig når jeg ikke synes tingene er helt som jeg gerne vil have dem, så han skrev en masse om på sangen da vi var derovre. Nu synes jeg singlen passer helt perfekt”

Siden X Factor har Emilie spillet koncerter i hele landet, og på fredag skal hun varme op for Kylie Minogue når hun gæster Aalborg, hvor hun også spiller sin nye single. Nu 9. klasse er overstået skal sommeren bruges til at arbejde med hendes EP, som udkommer i efteråret. LÆS OGSÅ: "Citybois får pladekontrakt hos Sony Music"