Lyder stadig som en på 20
Af Amir Amirian, musikanmelder
En ydmyg og smilende Paul Simon gæstede fredag d. 20. juli Jyske Bank Boxen. Med dårlig lyd på de to første numre og en svingende stemning, var den første del af koncerten ikke noget at blive opstemt over. Hans op tempo sange, så som ”Me and Julio Down by the Schoolyard” og ”That was your mother” fik gang i publikum, hvorimod de stille sange ikke indeholdte den sjæl som Simon er kendt for. Simon spillede fejlfrit, og den første del af koncerten var et godt mix af hans bagkatalog. Efter en lidt kedelig start på koncerten præsenterede Simon Ladysmith Black Mambazo. Hurtigt blev man betaget af drengenes charme, og deres harmonier som var perfekte og in tune. Da de havde optrådt med to af deres egne sange, som gav mig kuldegysninger, gik Simon på scenen og sammen opførte de A cappella sangen ”Homeless”. Simon præsenterede sit gamle crew han turnerede Graceland med for 25 år siden. Nu gik opførelsen af Graceland albummet i gang! ”Diamonds on the Soles of Her Shoes” blev blæste op, og de godt 5000 mennesker blev stor begejstret, og begyndte småt at danse i gangene. Opførelsen af Graceland albummet var intet mindre end fantastisk, blæserne sad i skabet, soloerne vibede, og rytmerne fik hofterne i spil, som på albummet. Simon, der stadig lyder som han gjorde i 20’erne, dansede i selskab med de afrikanske musikere på scenen. Midt i opførelsen gav Simon mikrofonen til Hugh Masekela, og der blev sunget en hyldest til Nelson Mandela, som der også blev gjort for 25 år siden. Paul sluttede Graceland delen med ”Graceland” og ”You Can Call Me Al”. Folk rejste sig op fra deres sæder, dansede med hinanden i gangene og strømmede op foran til scenen, hvilket blev mødt med et kæmpe smil fra Simon, der næsten glemte at synge. Simon blev klappet tilbage på scenen, og gav ekstra numre, herunder ”Sound of Silence” og ”The Boxer”. Den 2 timer og 40 minutter koncert blev sluttet af med ”Still Crazy After All These Years”. En god aften med dejlig musik! * * * *
