MUSIK INTERVIEW & TRENDS

tor, 11 jun 2015

En million dollars? – Nej tak!

Christian Staal læser erhvervsøkonomi på Syddansk Universitet. Han holder foredrag for Syddansk Universitet. Han blogger om psykologi, videnskab og produktivitet.

Af: Christian Staal, blogger

Filmen Dommedag nu starter med, at en helikopter flyver over den vietnamesisk jungle. Sangen The End af The Doors kører i baggrunden. Et minut og 17 sekunder inde i filmen bliver junglen bombet. De grønne træer indhylles i flammer, og Jim Morrison synger: This is the end, my beautiful friend.

I 1968 blev The Doors tilbudt 75.000 dollars for at lade General Motors bruge sangen Light My Fire i en bilreklame. Jim Morrison var rasende over, at de andre bandlemmer ville sælge deres kunst til en reklame. For at undgå lignende situationer lavede bandet en veto-regel, der gav hvert bandmedlem ret til at sige nej til sådanne tilbud.

I 1971 døde Jim Morrison, 27 år gammel, og blev skrevet ind i Klub 27, hvor han kom i selskab med Jimi Hendrix, Janis Joplin og Brian Jones, der også på tragisk vis døde i en alder af kun 27 år.

I 2003 gentog historien sig, da General Motors tilbød bandet 15 millioner for at lade firmaet bruge deres musik i en Cadillac-reklame. Keyboardspiller Ray Manzarak og guitarist Robby Krieger sagde ja til tilbuddet, men trommeslager John Densmore nedlagde veto. Som han sagde i den efterfølgende retssag, så var Jim Morrison bandets sjæl, og Densmore respekterede Morrisons ønske. Siden har hans beslutning været kritiseret af forskellige grunde. For det første har tiderne ændret sig, og det er nu mere almindeligt, at bands sælger deres sange til reklamer. For det andet mente Manzarak og Krieger, at de havde brug for pengene, men de kunne intet få, fordi Densmore ikke ville give sig.

Jeg mener, at noget ville være gået tabt, hvis General Motors havde brugt The Doors’ musik i deres kampagne. Sangen ”The End” var aldrig blevet brugt i filmen ”Dommedag nu”, hvis den tidligere havde været brugt i bilreklamer. Tænk bare på sangen Down On The Corner. Alle kender den fra 7-Elevens reklamer, men der er ikke mange under 20 år, der ved, at Creedence Clearwater Revival har lavet den. Man kan ikke længere høre den, uden at få lyst til en samosa eller et kyllingespyd fra 7-Eleven.

https://www.youtube.com/watch?v=JSUIQgEVDM4

Det er det samme med skuespillere. De fleste unge mennesker, der ser et billede af Søren Pilmark, siger: »Det er ham fra DSB-reklamerne«. Manden har medvirket i over 20 film, og næsten lige så mange tv-serier. Og så huskes han af en hel generation som ‘ham fra DSB-reklamerne’.

Her er et andet eksempel fra et af rockhistoriens største bands. Da pladen Led Zeppelin II udkom, satte den salgsrekorder. Fra efteråret 1968 til slutningen af 1969 gav bandet 160 koncerter. Zeppelin var en sensation, og tilbuddene væltede ind. I december 1969 blev bandet tilbudt en halv million dollars for at give nytårskoncert i Vesttyskland. Koncerten skulle sendes til biografer overalt i Europa og USA via satellit. Bandets manager, Peter Grant, afviste tilbuddet. Grunden var, at lydkvaliteten ikke ville leve op til Led Zeppelins standard. Arrangørerne hævede tilbuddet til 1 million dollars, hvilket på det tidspunkt var mere end noget band nogensinde havde fået for én koncert. Svaret var uændret. Peter Grant mente, at det ville skade Led Zeppelin at give koncert med lav lydkvalitet. Det var han ikke villig til at gøre for noget beløb.

Jeg finder Peter Grants beslutning beundringsværdig. Den viser en dyb kærlighed til musikken og en stor respekt for bandet. Den viser, at ære tæller mere end penge. Det har været effektivt på langt sigt. Led Zeppelin bliver stadig 45 år senere betragtet som et af rockhistoriens største bands. Det var sandsynligvis ikke sket, hvis de var gået på kompromis med lydkvaliteten.

Jeg har forståelse for, at kunstnere sælger deres kunst. De skal overleve på den en eller den anden måde. Min pointe er ikke at sige noget negativt om Søren Pilmark, Ray Manzarak og Robby Krieger fra The Doors. Men jeg er imponeret, når jeg hører, at personer som Peter Grant og John Densmore siger fra. Det føles godt at leve i en verden, hvor ikke alting er til salg.

Læs flere spændende indlæg på 

Christians egen blog

 og find nyt fra vores bloggerteam

her

.