MUSIK INTERVIEW & TRENDS

fre, 16 aug 2013

En rejse af forelskelser

Tom Odells nye album tager dig med på en rejse af forelskelser Den 22-årige britiske singer-songwriter Tom Odell er med sit nye album ”Long Way Down” godt på vej til stjernerne. TJECK Magazine mødte kometen på årets North Side Festival. Tekst: Marlene Kejser Foto: Isabella Bergstrøm Hvad handler dit nye album ”Long way down” om? Det handler om at blive forelsket, og hvordan forholdet udvikler sig for så at ende igen. Jeg prøver at fange den rejse, som et forhold er, og hvordan det føles at være håbløs til det. Men albummet handler også om det, jeg er gået igennem de seneste to år. Jeg er blandt andet flyttet hjemmefra for første gang, til London. Hvilke følelser oplever man på albummet? Det er ret melankolsk af en eller anden grund. Jeg vil gerne røre noget inden i folk og gøre de triste sange hjerteknusende. Hvad inspirerer dig til dine sange? London er et inspirerende sted. Og jeg bliver inspireret af film og bøger. Jeg har prøvet at gøre det her album meget personligt, enkelt og ærligt. Hvordan vil du beskrive dig selv som musiker? Som musiker vil jeg have, at folk hører ærlighed. Vi lever i en tid, hvor meget musik er lavet med en del teknologi. Men jeg håber, at folk med mit album forhåbentlig hører noget, der er mere enkelt, og samtidig rammende. Hvornår har du det bedst? Jeg har det bedst, når jeg sidder bag klaveret. Jeg vil spille musik, som folk kan relatere til. Jeg er stadig fascineret af, hvor stor magt musik kan have. Både når det gælder følelser, tanker og ideer. Hvad laver du, når du ikke spiller musik? Mit liv er ret endimensionelt, for jeg laver ikke meget andet end musik. Men jeg læser, løber, ser film. Jeg er egentlig ret normal.   Er der en pige i dit liv lige nu? Det er et lidt personligt spørgsmål. Der er… Jeg ved det ikke. Jeg ved det faktisk ikke. Tom Odell kort:
  • Debutalbummet ”Long Way Down” udkom d. 24. juni i år
  • Han har lavet singles som ”Can’t pretend”, ”Hold me” og ”Another love”
  • Han er født d. 24. november 1990
  • Han startede med at spille musik som 6-årig. Han har siden spillet i mange bands, og da han var 19, begyndte han på sit soloalbum.
  • Hans fedeste rejse gik til Amerika, hvor han var i San Francisco, New York og L.A.