MUSIK INTERVIEW & TRENDS

tor, 18 maj 2017

Et anderledes uddannelsesvalg

Alberts drøm var ar blive skuespiller, men han overvejede også lærer eller pædagoguddannelsen

Fremtiden kan være en hård nød at knække, når det kommer til at vælge den ’rigtige’ karrierevej. Mange vælger den sikre vej: medicin, pædagogseminariet, læreruddannelsen eller jura. Men faktisk er der et hav af andre uddannelser, som sjældent bliver fremhævet på karrieredage, til studiemesser eller i studievejledningen. Her er tre bud på uddannelser, du (også) kan gå efter

Tekst:

Jesper Møl Trads

Foto:

Trine Blæsild, Marie Enevoldsen og Sophie Baagø Olsen

Skuespilleren

Hvert år søger omkring 800 personer ind på skuespillinjen hos Den Danske Scenekunstskole. Men kun 24 optages. Albert Stein Ankerstjerne er en af dem, der klarede nåleøjet, og til sommer er han færdiguddannet. Derfra er drømmen i første omgang at få et arbejde og prøve kræfter med verdenen udenfor skolens mure
None

None

»Skuespiller var drømmen længe. Jeg vidste dog også, at det er så svært at komme ind, så jeg havde overvejet lærer og pædagog, hvis jeg nu ikke kom ind. Da jeg så kom ind fandt jeg ud af, at uddannelsen virkelig er en håndværksuddannelse, der handler om at lære sig selv at kende. Vi har haft meget fysisk træning på uddannelsen i løbet af de fire år. Eksempelvis tai-chi og andre kampsportsgrene. Jeg troede egentlig, der var mere psykisk arbejde. Vi møder normalt 8.30-17.30. Om formiddagen har man oftest soloundervisning i sang, tale og repetition, og eftermiddagene er fysiske, hvor vi laver dramatiske forløb samlet. Eksempelvis opsætninger, øvelser og lignende. Der er ikke løbende eksaminer, da optagelsesprøven i sig selv nærmest er en eksamen. Men der er løbende evalueringer med undervisere i alle årene.
None

None

At der er så lange dage gør, at det praktisk talt er umuligt at have et fritidsjob, for dagene varierer meget, og weekenderne inddrages ofte. Jeg troede i starten, jeg havde masser af tid ved siden af. Man prioriterer rigtig meget fra, når man har valgt den her uddannelse. Det handler enormt meget om smidighed, fleksibilitet og omstillingsparathed, hvis man vil ind på skuespilskolen. Ens tekst skal sidde så meget på rygraden, at man kan spille den på alle slags måder. Jeg har dog aldrig selv fået en begrundelse for, hvorfor jeg kom ind. Nu, når min uddannelse snart er færdig, håber jeg helt banalt på, at jeg kan få arbejde. Livet som skuespiller er et mærkeligt arbejdsliv med prøver om dagen og forestillinger om aftenen. Min drøm er derfor lige så meget at få livet til at fungere. At få et arbejde, der kan kombineres med familie.«

Fakta om skuespilleruddannelsen

•Foregår i enten Aarhus, Odense eller København •Tager tre år •Kræver, at man består tre optagelsesprøver •Optager hvert år otte elever på hver af de tre skoler •Læs mere på ddsks.dk

Lysteknikeren

Mia Stærk har forenet interessen for musik, tv og lys igennem uddannelsen til eventtekniker, hvor hun har specialiseret sig som lystekniker. Drømmen tog fart på Skanderborg Festival og har indtil videre budt på oplevelser indenfor Danmarks Radio og koncertturné med The Blue Van
None

None

»Jeg stiftede bekendtskab med branchen igennem min far, der er lydmand. I gymnasiet blev jeg frivillig på et spillested. Efter et års tid kom jeg med på tour med bandet The Blue Van, og under en koncert på Rytmehans-scenen på Skanderborg Festival vidste jeg, at det var mit fag. Jeg valgte at færdiggøre gymnasiet, selvom man ikke behøver en gymnasial uddannelse for at komme ind. På uddannelsen har jeg specialiseret mig i lys og ikke lyd, som man også kan vælge. De første to år får man læring om begge dele, men på de to sidste år vælger man speciale. Det meste af studiet foregår ude i praktik. Når man så er på skolen, varer skoledagene fra 8.30 til cirka 16, men der er en forventning om, at man brænder for det og giver sig selv herudover og øver sig i programmering, design og lignende om aftenen. Ud fra blandt andet det, ser folk, der ikke arbejder i denne branche, mit uddannelsesvalg som spændende. Jeg er også den første kvinde, der bliver færdiguddannet i en branche, der virkelig ikke er præget af kvinder. Jeg arbejder til dagligt med tv-produktioner, hvor jeg står for lyset. Jeg har eksempelvis været med på det nye DR-program FLASHBACK, hvilket virkelig var fedt! Andre folk i branchen arbejder med mange forskellige områder. Eksempelvis opsætning af festivaler, koncerter, konferencer og tv. Jeg er så heldig at have fundet min rette hylde arbejdsmæssigt med de opgaver, jeg får indenfor tv-programmer, så jeg har det rigtig godt.«

Fakta om lysteknikkeruddannelsen

•Kan tages i Frederikshavn eller København •Tager to til fire år, alt efter hvilket speciale man vælger •Der undervises blandt andet i lyd-, lys- og produktionsteknik •Læs mere på eucnord.dk

Konservatoren

Rene Schmidt læser på konservatorskolen, hvor man bevarer kunst, dyr og planter. Han finder glæde ved at kombinere sin kreativitet og gedigent håndværk med teoretisk viden. Hans store interesse ligger indenfor det kulturhistoriske felt

None

None

»Jeg faldt over uddannelsen for nogle år siden. Tidligere har jeg læst til tømrer og historie på universitet. Konservatoruddannelsen er en god blanding mellem praktisk kunnen og boglig viden, da jeg på historiestudiet var blevet træt af kun at sidde med hovedet i bøgerne. Der er fem linjer indenfor konservatoruddannelsen. Jeg læser på den kulturhistoriske linje, hvor jeg arbejder med arkæologisk materiale, blandt andet træ, keramik og andre materialer. Tidligere overvejede jeg også at læse til arkivar, men her var jeg bange for at ende med næsen i bøgerne igen.
None

None

Den kulturhistoriske linje er spændende, da jeg altid har været interesseret i arkitektur og kunsthåndværk, for der er et fantastisk tidsrejseaspekt i det. Det er vildt at stå med noget i hænderne, der er lavet for flere 100 år siden. En typisk undervisningsdag er fra 9-16, hvor vi om formiddagen har teoretiske forelæsninger, og om eftermiddagen har selvstudie, hvor vi konserverer forskellige materialer. Inden jeg søgte ind, skaffede jeg mig praktisk erfaring. Jeg var i praktik i Køge ved et bevaringscenter for at blive bedre. Andre på studiet er smede og skræddere. Der er også meget forskning indenfor faget, så man behøver ikke være håndværksinteresseret. Det er dog vigtigt, at man har interessen for de materialer, man sidder med. I dag bruger man lige så meget maskiner, så der er plads til folk, der primært er teoretiske.
None

None

Inden uddannelsen var jeg inde og få tjekket mine øjne, da man ikke må være farveblind som konservator. Min læge spurgte så, hvorfor farvegenkendelse var vigtigt på musikkonservatoriet. Det er en af de ting, folk tror, jeg læser. Plastik er meget interessant. Det er et af de mest anvendelige materialer, vi har. Derfor vil jeg gerne arbejde med det i fremtiden, da museer ikke ved, hvad de skal gøre med det.«

Fakta om konservatouddannelsen

•En konservator arbejder med konservering af bevaringsværdigt materiale •Der er optagelsesprøver hvert tredje år •Ca. 50 studerende bliver optaget på studiet i København •Læs mere på ug.dk