Mophie Juice Pack Air. Pris: 99,95 € (ca. 750 kr.)
Mophie Juice Pack Air. Pris: 99,95 € (ca. 750 kr.)

Få ekstra ”Juice” og beskyt din smartphone

Jeg er langt fra den eneste, der ikke kan leve på en opladning i løbet af en dag. I starten af ens iPhones levetid, så passer det lige akkurat med en enkelt dags batterilevetid, men herefter går det ned ad bakke. På nuværende tidspunkt, så kan min iPhone 7 nogle gange leve med en enkelt opladning, men oftest skal jeg oplade i løbet af dagen.

Det er muligt at få en powerbank, som man kan have i tasken, og oplade med på farten. Det er dog også muligt at anskaffe sig et battericase til mobilen. En af mulighederne her er Mophie, der er et af de førende mærker, når det kommer til battericases, og har ry for høj kvalitet.

Jeg blev meget hurtigt skeptisk overfor Mophie, da jeg min første indskydelse er, at den er for stor. Det skal hertil siges, at designet på Mophie er flot og det faktisk føles som et kvalitetsprodukt. Endvidere yder den rigtig god beskyttelse. Desværre blev jeg meget hurtig bekræftet i min første indskydelse. Mophie gør ens iPhone meget stor og tyk, og får telefonen til at veje betydelig mere, hvilket i min optik ikke er hensigtsmæssig.

Den oplader som lovet. Den har en fuld opladning til ens mobil, og når ens telefon er ved at løbe tør for strøm sidder der en lille kontakt på bagsiden af telefonen, som man aktiverer, og ’et voilà’ telefonen begynder at oplade fra casen – smart! Mophie anbefaler, at man slår kontakten til, når man har 20 % strøm tilbage.

Jeg har brugt min Mophie juice pack air i et par uger nu, og selvom den er lidt stor, og gør ens telefon lidt klumset at håndtere, så er den meget praktisk at bruge, hvis man bruger sin telefon meget. I forhold til hvad jeg har set tidligere af battericases, så er kvaliteten i top, og den holder hvad den lover, men fordi den gør din telefon så stor, så bliver det til tider lidt svært, at bruge den med én hånd, specielt hvis ens hånd ikke er gigantisk stor.

Mophie leverer præcist hvad de lover, men jeg synes personligt, at den er lidt for klodset og upraktisk at bruge hele tiden. Jeg kunne til gengæld godt se den som fantastisk til festivalbrug, hvor man har brug for ekstra strøm og ikke mindst ekstra beskyttelse.

 

Invisible Shield (640x640)

 

ZAGG InvisibleShield Glass+. Pris: 29,99 € (ca. 225 kr.)

Ligesom jeg ikke er den eneste, der ofte mangler strøm, så er jeg heller ikke den eneste, der har tabt min telefon af flere omgange. Jeg har dog været så heldig, at jeg endnu ikke har smadret min skærm. De fleste etuier man kan få til smartphones beskytter kun bagsiden, og mit held med skærmen varer nok ikke ved for evigt.

Der findes dog en del beskyttelsesglas på markedet, og jeg må indrømme, at jeg tidligere har prøvet andre mærker, hvilket har været mindre succesfuldt. Her har jeg oplevet, at glasset hurtig blev fedtet, eller at siderne knækkede af. Jeg har også oplevet, at der kom luftbobler under telefonen, på trods af jeg var meget forsigtig med at placere glasset rigtigt på.

Jeg er dog meget imponeret over InvisibleShield Glass+ fra ZAGG. Det var ekstremt nemt at påsætte glasset, selvom det stadig kræver lidt præcisionsarbejde. Jeg fik ingen luftbobler under glasset, hvilket i den grad er en succes. Endvidere oplever jeg færre fedtpletter end med andre mærker, og endda færre end med selve iPhonen uden beskyttelsesfilm. Derudover har jeg ikke fået nogle ridser endnu, på trods af jeg har tabt telefonen. Derudover skaller siderne heller ikke af.

Det er alle pengene værd, da glasset er meget diskret, og beskytter skærmen godt.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*