SEXBREVKASSE

tir, 14 nov 2017

Få lys i alle regnbuens farver i dit eget hjem

Philips Hue har et væld af funktioner, der ikke bare bunder i farveskift.

Winter is coming, og det betyder, at vi i Danmark endnu engang skal stå op i mørke det næste halve år. Det gør det virkelig hårdt at stå op, og det betyder også, at der generelt er mange mørke timer i døgnet. Philips Hue giver en mulighed for, at lege med lyset i hjemmet på en hel ny og innovativ måde. Derudover hjælper den dig igennem vinteren – læs hvorfor.

 

Philips Hue Color starter sæt. Pris: 1.449.- kr. (fundet til 489 kr. på pricerunner.dk)

Da jeg hørte om Philips Hue første gang tænkte jeg, at det var noget værre fis, og at det var et rent gimmick. Hvad fanden skal jeg bruge blåt eller rødt lys til i mit hjem? Jeg bor jo forhelvede ikke på Red Light District! Det var indtil en mandag aften, hvor jeg drak en øl med min ven på Nørrebro bryghus, der fortalte han, at han ville købe et Philips Hue Color starter sæt. Det startede en mindre diskussion, hvor jeg til sidst måtte kapitulere. Det lød nu meget spændende og dermed skulle det prøves.

Funktioner

Hue har et væld af funktioner, der ikke bare bunder i farveskift, og det er disse funktioner, der gør opfindelsen genial. Faktisk gør de, at jeg vil anbefale alle, at købe et sådan sæt. Det er bl.a. muligt at dæmpe og skrue op for lysstyrken, som man ønsker det. Det er super lækket, hvis man ser film og ikke ønsker lyset helt slukket, eller når man har romantisk middag med kæresten. Det er også dejligt med et skarpt lys, når man skal læse. Jeg er særlig vild med dens morgenlys, da den hjælper mig med at vågne blidt hver morgen. Det fungerer således, at man via app’en sætter lyset til at tænde, når man vil stå op. Lyset tænder stille og roligt 10-30 min inden man skal op, hvormed lyset gradvist bliver stærkere og stærkere, og dermed får man ikke et chok af lyset, der tænder, men i stedet bliver man vækket på en behagelig måde. Dette gør også at det er nemmere at stå op om morgenen, da man ikke vågner i mørke.
None

None

Det er også muligt at indstille Philips Hue til at slukke og tænde automatisk, når man henholdsvis forlader eller ankommer til ens hjem. Det fungerer via app’en og dens GPS tracker. Det fungerer rigtig fint. Jeg har testet det af flere omgange. Den slukker dog først, når man er et stykke fra hjemmet, og den tænder et stykke tid inden man er hjemme. Jeg testede det med kæresten, der sagde, at lyset tændte ca. 2-3 min. inden jeg åbnede døren. Endvidere kan man indstille Hue til at slukke hver aften samtidig, og dermed notificere den, hvornår man skal gå i seng. Det er også muligt, at indstille ”andre rutiner”. Denne er særlig smart når man er på ferie. Så kan man indstille den til at tænde og slukke automatisk efter f.eks. 1 time. Dermed kan man oprette en række rutiner, og dermed tror indbrudstyvene, at man er hjemme. Hue kan også arbejde sammen med andre apps. Jeg har prøvet nogle af disse. Her kan f.eks. bruge pre-konfigureret programmer, således at Hue fungerer som diskolys til fester osv.

Farver og funktionalitet

Med Hue Color kan man få alle regnbuens farver i en pære. Faktisk er det muligt, at vælge mellem 16 mio. farver via et farvediagram. Det er også muligt at vælge med en række pre-installeret farve-modes, såsom ”Tropical twillight” eller ”Spring Blossom”. Det er også muligt at tage et billede fra din telefon, også kreere Hue et farvetema til det billede. Jeg må være ærlig at sige, at jeg ikke har brugt farverne særlig meget. Kun i forbindelse med at lave en reel test. Det er dog en meget sjov mulighed at have, og prisforskellen mellem farve-sættet og hvid-sættet er 100 kr. Det er utrolig nemt at sætte Hue op i hjemmet. Det er bare, at følge den medfølgende guide, og med et snuptag har du installeret det i hjemmet. Endvidere er app’en meget intuitiv, og det er bare om at gå på opdagelse i den. Endvidere er det muligt at styre Hue igennem WiFi-signalet i hjemmet, men også fra fjern afstand. Dermed kan man sidde på arbejdet og slukke lyset, hvis man f.eks. har glemt det. Med statersættet medfølger der også en fjernbetjening, som man kan styre lyset med. Derudover kan Hue arbejde sammen med en række styringsprogrammer til hjemmet, herunder Apple Homekit (Siri), Amazon Alexa, Google Assistant m.v.

Udvidelser

Du kan udvide Hue startersæt med op til 50 pære, hvilket er mere end de fleste hjem indeholder. Det kan dog blive en bekostelig affære, da en enkelt pære koster 479 kr. I mit hjem har jeg f.eks. 4 spots i mit køkken og 3 i min gang. Det er en ekstra investering 3.353 kr., hvorfor man nok skal tænke over, hvor man har brug for dem. Det er endvidere muligt at indstille de enkelte lys, således at de f.eks. 4 spots i køkkenet udgør hele køkken, og dermed styres samtidig. De kan også styres enkeltvis, hvis man ønsker det.

Konklusion

Jeg må ærlig talt bide min fordom i mig og erkende, at Hue er intet mindre end genial. Jeg bruger den på daglig basis, og her særligt når jeg skal vågne om morgenen. Den er også god til at slukke lyset direkte fra sengen eller styre lyset når man ligger på sofaen og skal til at se film. Derudover så er funktionerne geniale når man skal på ferie m.v.