Af Taus Christiansen

Når jeg går på toilettet, bruger jeg otte liter vand fra floden, som også er min nabos sparsomme drikkevand, til at skylle ud med. Når jeg spiser aftensmad, spiser jeg majsgrød med kogt kål og en hofteskål med en smule brusk. Når jeg løber, kan jeg møde en mand, der tjener 10 kroner på at grave et ton sand – og
så kan jeg godt synes, det hele er en smule trist, hvis du forstår? Men
hernede er folk lykkelige for, at der overhovedet er flodvand at drikke, at der overhovedet er mad at spise og at der er penge at tjene. Mit navn er Taus Christiansen, jeg er 21 år gammel, og jeg er i øjeblikket på Global Højskole i Kenya med Mellemfolkeligt Samvirke og jeg oplever Afrika på supertæt hold – vil du med?

Mere end charter
At gå på Global Højskole i Kenya betyder, at man på alle måder er på en dannelsesrejse, extended edition: Man rejser ikke bare rundt med rygsæk og ser seværdigheder. Man står ikke bare i en ghanesisk jordhytte og lærer
engelsk fra sig. Man sidder ikke bare og stener i et klasselokale på en højskole et sted i provinsen. Man kaster sig ikke bare ud fra en bro for at få et adrenanlinsus. Nej, på højskolen gør vi det hele – vi bestiger Mount Kenya i weekenden, bliver undervist i kampagnestrategier og kommunikation i løbet af ugen, laver havearbejde om onsdagen, udvikler en kampagne for gadebørns rettigheder sammen med lokale unge om torsdag-en, gennemfører den om fredagen og går i byen med de lokale samme aften. Wow, når jeg læser det, lyder det
næsten for godt til at være sandt – men den er faktisk god nok, selvom jeg slet ikke fik nævnt, at resten af tiden voldhygger vi os med bare at chille, vaske tøj, spille kort eller drikke en øl. Og
det er under alle omstændigheder mere, end en pakkerejse til Mallorca kan tilbyde.

Afrika på tættere hold
Vores tur til Kenya handler om mere end bare et flippet kursus i kreativ udvikling. I Afrika er den barske virkelighed altid skræmmende – tæt på med kriminalitet, fattigdom og dårlige levevilkår.
Til dagligt bor jeg på Mellemfolkeligt Samvirkes ”platform” på pigeskolen Daraja Academy, der ligger tre timers bumpy ride nord for Nairobi – midt
i virkelighedens Kenya og i øvrigt lige på ækvator. Platformen ligger i et område, der indtil for nyligt var et ret
frodigt landbrugsområde, men nu
mere og mere udsat for klimaforand-ringer: Store dele af Kenya blev i 2009 ramt af tørke, og her i området omkom langt det meste kvæg og efterlod mennesker på en desperat jagt efter
indtægt.  Det lyder som endnu en sørgelig historie fra den store verden, man hurtigt glemmer – indtil man selv står over for manden, der ikke ved, hvor pengene til aftensmaden skal komme fra.

Richard hedder han
Selv virker han ikke synderligt fortvivlet – det gør kenyanerne sjældent – men så snart mine øjne falder på hans lille søn på fem år, der står og læner sig op ad Richards ben, kan jeg ikke andet end blive fortvivlet på hans vegne: Richards lille kvæghold omkom også i tørken, og siden har han arbejdet for at få sin jord til at give et acceptabelt udbytte – indtil videre uden held. Som en sideforretning er han derfor begyndt at brænde trækul – og det hjælper ikke på udviklingen. Richard og andre lokale skærer træer ned hurtigere, end de kan nå at vokse. Det åbne stykke uden for platformen er i dag næsten ryddet for træer. I skrivende stund regner man med, at området vil være blevet til ørken i 2020. Ikke desto mindre er det én af hans eneste muligheder for at tjene penge – også selvom han og hans kolleger langsomt saver den gren over, de selv sidder på. For når først området er blevet til ørken, vil der ingen penge være at tjene – og så kan hans søn se frem til et liv enten i dyb fattigdom eller på konstant flugt fra ørkenen.

Av, av, av
Sådan er mødet med den afrikanske virkelighed ofte – der mangler job, der mangler resurser såsom vand og landbrugsjord. Det er svært at være vidne til, specielt når man bliver konfronteret med det igen og igen: Når jeg ved, at vandet i toilettet kunne være blevet til en families drikkevand. Når jeg mukker over de store knogler i aftensmaden, men ved, at pigen ved siden af mig i spisesalen på Daraja Academy kommer fra et hjem, hvor bare ét dagligt måltid er en luksus. Pludselig er jeg ikke længere vidne, men aktør – og det udfordrer mit syn på mig selv.
I Danmark er man vant til, at alt bare fungerer, glider og man knapt bemærker konsekvenserne af dét, man gør. En tur som denne er bogstaveligt talt bevidsthedsudvidende. For selvom Afrika lader meget tilbage at ønske med hensyn til retfærdighed, har det så rigeligt gæstfrihed, imødekommenhed og fortællelyst: Hver gang du forlader en lokal, er du blevet klogere og har fået en meget dybere forståelse for ham eller hende, og når (hvis) jeg om to måneder forlader Afrika og Global Højskole, er jeg blevet sindssygt meget klogere på det her fantastiske kontinent, verden og mig selv. Jeg kan ikke andet end anbefale at rejse ud, at komme væk, at se noget andet, for jeg er så into Africa!

FAKTA:

Global Højskole

Global Højskole ligger tre timers kørsel nord for Nairobi for foden af Mount
Kenya. På højskolen undervises der blandt andet i globalisering, afrikansk kultur og udvikling, swahili og en lang række kreative fag. Deltagene kommer som en del af deres ophold også på en rejse til nabolandet Tanzania og en tur til Zanzibar. Til efteråret starter Mellemfolkeligt Samvirke endnu en højskole op i Nepal og Myanmar.

Du kan læse meget mere om Global Højskole på
www.globalcontact.dk/globalhojskole

og følge med på Facebook
www.facebook.com/globalhojskole

Se musikvideo her

Der synes langt fra den musikalske leg i et kælderlokale i Vejle, hvor det hele begyndte med en spartansk groovebox sound for et par år siden, til den ambitiøse udstråling, det alternative elektroniske pop-band Moustache Me Nice udtrykker i dag.
Musikken formidler en eventyrlig stemning i et lidt mørkt og alternativt lydunivers. Det unge band, som blev dannet, da fire af bandets fem medlemmer gik på musiklinjen i samme gymnasieklasse, er hurtigt blevet anerkendt og kan denne sommer opleves live på musikfestivalerne i
Jelling og Nibe, ligesom de spiller til en række gymnasiefester, på spillesteder og højskolefestivaler de kommende måneder.
De fire oprindelige bandmedlemmer
Morten Brogaard, Simon Kjær Lauridsen, Søren Gregersen og Sidse Elsig blev efter ganske få koncerter sidste forår kåret som vindere i talentkonkurrencen Quasar Rock, der er en del af landets 3. største musikfestival – Jelling Musikfestival.

Fedt med et skulderklap
»Det var et fantastisk skulderklap, hvor det gik op for os, at andre end de nærmeste venner synes om vores
musik. Det betød også, at vi turde
satse på musikken, som har fyldt meget i det sabbatår, vi nu er i gang med,« siger Simon Kjær, der er
bandets guitarist.
Som Quasar Rock vindere fulgte en række spillejobs rundt om i landet, optagelser i lydstudie og rådgivning.
I januar drog bandet samlet på høj-
skole for at fordybe sig og forfine lydudtrykket. Bandmedlemmerne går på henholdsvis sangskriver- og elektronisk linje på Engelsholm Højskole, og har her mødt bandets femte medlem,
bassisten Jesper Nørbæk.
Han har fra dag ét følt sig som fuldgyldigt medlem af bandet.
Som en familie
»Mange har spurgt, om ikke jeg følte mig uden for. Men jeg mødte de fire andre her på højskolen. Vi bor sammen og har et intenst socialt liv, så jeg kan kun give det råd til andre bands, at de skal tage på højskole for at blive sammentømret som band. På en højskole lærer man hinanden at kende,« siger Jesper, der fra højskoleårets begyndelsen talte meget med drengene i bandet, og som han siger »dansede helt vildt meget med Sidse til festerne«. Men foruden det sociale, passede han perfekt ind i det musikalske univers, bandet var ved at udvikle.
Bandets medlemmer er bevidste om, at der nemt opstår konflikter omkring musikalsk retning og praktiske ting som øvetider, økonomi og markedsføring.
»Men vi kender hinanden godt. Det er lidt lige som en familie. Vi kan godt sige, ”hold nu bare kæft”, hvis det
bliver for meget. Samtidig er vi loyale over for hinanden og forsvarer hinanden. Derfor bliver konflikter aldrig særligt store,« siger Sidse Elsig, der er bandets forsanger.

Band med potentiale
Højskolelærer Roar Amundsen, der i forskellige sammenhænge arbejder med talentudvikling og driver sit egen indie label Songcrafter Music, ser et stort potentiale i Moustache Me Nice.
»Det er fedt at have hele bandet på højskole og dermed bidrage til en
intens udvikling af deres udtryk. De er meget ambitiøse som band, men også åbne over for at hente inspiration fra de øvrige elever og fra undervisningen. Det er helt tydeligt, at de har udviklet sig markant,« siger højskolelæreren, som har disse lovord til bandet:
»Musikerne er rigtigt dygtige og forstår at eksperimentere, og så har bandet en god forsanger, med en skæv og karakteristisk stemme, som man ikke kan undgå at lægge mærke til. De er på vej med en række gode indspilninger og som live band fungerer de overbevisende med en god energi, der smitter af på publikum,« siger Roar Amundsen.

Seriøse uden at være kedelige
Under højskoleopholdet har bandet brugt tid på at definere hver enkelts rolle både i musikalsk sammenhæng som uden for scenen.
»Vi er blevet mere seriøse, men ikke kedelige. Vi betragter stadig øvelokalet som et fristed, for det eksperimenterende er stadig bandets force,« siger Jesper.
Tilblivelsen af musik og tekster er i høj grad et fælles projekt. Ofte kommer et par af bandmedlemmerne med en skitse, som bliver drøftet.
»Vi gør meget ud af at tale om de stemninger og udtryk, vi vil have frem. Der er ingen egoer som holder på sit eget. Tværtimod bidrager alle ofte på de forskellige melodier, inden de har nået deres endelige form,« fortæller Morten Brogaard om bandets arbejdsproces, som fører frem til de overraskende rytmer og spændende harmonier, der udgør bandets legende lydunivers.
»Vi lægger vægt på at skrive nogle sange på den gode gamle klassiske måde, hvor melodierne står stærkt i sig selv. Men vi stopper ikke her, for vi lægger sangene ind i et moderne og elektronisk lydbillede,« siger Søren Gregersen, der sammen med resten af bandet er klar til sommerens festivaler og spillejobs.

TJECK blev midt i april overtaget af Magasinhuset, som har specialiseret sig i produktion af fagblade og magasiner. Magasinhuset har i løbet af et par uger produceret et nyt nummer af TJECK i nyt design og med nyt redaktionelt koncept. Bladet er fra 15. maj ude på alle ungdomsuddannelser – gymnasier, handelsskoler, tekniske skoler mv – samt en lang række videregående uddannelser i hele landet. Samtidig distribueres blandet til caféer og kultursteder i de større byer.
»Vi vil gerne underholde og udfordre, inspirere og vække interesse. Vi skriver i øjenhøjde med de 15-25-årige og insisterer på at lave et blad med en høj journalistisk standard, men samtidig et blad, der er uforudsigeligt, og afspejler at en stor del af redaktionen selv er unge under 25 år,« siger bladudgiver Torben Elsig-Pedersen.
Bladets første udgave rummer emner som mode, musik, rejser, højskoleliv og gode råd til at komme eksamensangst til livs.

»Bladets mission er også at lægge en samfundsengagerende vinkel på historierne med udgangspunkt i de unges situation. Alt for ofte er magasinpressen ligegyldig og overfladisk. Vi sætter en proces i gang, hvor vi vil udvikle TJECK til ikke alene at være underholdende, men også udfordrende, inspirerende og måske i ny og næ provokerende. Vi vil være med til at sætte en dagsorden for de unge. Samtidig vil vi gerne afspejle hele ungdomsgruppen lige fra de unge der engagerer sig i foreningslivet, til dem der udfolder sig i submiljøer i de største byer,« siger Torben Elsig-Pedersen.

Der er stadig partoutbilletter til alle dage og enkeltdagsbilletter.

Festivalen byder på Tim Christensen & The Damn Crystals, Malk De Koijn, Ozzy Osbourne, Status Quo, Medina, TV2 og mange mange flere.

Med de nye bog ”MINDDRUGS – Vær cool med din performance” i hånden er det muligt at sætte realistiske og optimistiske forventninger til sig selv og de eksamener, der venter forude. Igennem bogen får læseren skabt et overblik over sin forberedelse bl.a ved hjælp af minddrugsplanner, der kan downloades og udfyldes med præcis, det der er brug for til en performance eksempelvis en forestående eksamen.

Det liv vi lever i dag, som helt almindelige mennesker, om vi er studerende, jobsøgende, musiker, eller i job, skal vi fremlægge og præsentere resultater eller lignende for andre. På den måde minder vores liv en hel del om, det liv som sportsstjerner lever; det er lige nu, at der skal løbes optimalt til 100 meter løbet, ikke i går og ikke i morgen. Og hvad er det så, der skal til for at være optimal præcis, når det gælder? Er det nok ”bare” at træne sit løb igen og igen? Nej, det er det desværre ikke! Det viser en lang række forskningsresultater fra både ind- og udland.

En 100 meter løber træner alle facetter af sit løb, og derudover træner han sig mentalt, styrketræner, har kostplaner, der nøje skal følges, en del sportsfolk uanset sportsgren dyrker også meditation og yoga. Så det at være eksempelvis 100 meter løber, kræver meget andet forberedelsen end blot at løbe.

Sådan er det også, når vi skal til eksamen, jobsamtaler, audition, stå for en fremlæggelse eller præsentation. Det er blevet en del af det liv, vi lever i dag, uden at vi har fået nogle værktøjer til at håndtere opgavernes nye omfang og krav. Vi har ikke lært det i skolen, og vi har det ikke med hjemmefra. På samme måde som 100 meter løberen kræver det mere end blot at læse. Det kræver både en mental og en faglig forberedelse, og det er her, at ”MINDDRUGS – Vær cool med din performance” kan være et vigtigt værktøj, som en del af ens forberedelse.

Stina Stærfeldt der er forfatter til ”MINDDRUGS – Vær cool med din performance”, har selv kæmpet med dårlige vaner og manglende struktur til eksamener, ikke mindst at finde et specifikt mål der virkede motiverende.

Bogen er skrevet tinge, 224 sider. Forlaget New Tomorrow. Læs mere på www.newtomorrow.dk

Indtil nu har danske film solgt 1,7 millioner billetter, hvilket er dobbelt så meget som samme periode i f.eks. 2009 og 2010.

Alene de to store historiske dramaer “Hvidstengruppen” og “En Kongelig Affære” har indtil nu tilsammen solgt over en million billetter, med henholdsvis 696.248 og 427.258 solgte billetter.

I dag torsdag den 3. maj er der premiere på endnu en dansk film: OVER KANTEN. Ligesom de to andre film er den også en genrefilm, der af branchefolk spås at ville sælge mange billetter og dermed sætte en tyk streg under dansk films succes.

Instruktør Laurits Munch-Petersen, der vandt en Oscar for bedste filmskolefilm, har valgt at besætte hovedrollerne med den nye generation af unge stærke skuespillertalenter.

Komikeren Jonatan Spang får lov til at udforske sine mørke sider som skuespiller og overfor ham møder vi Christiane Schaumburg-Müller, som ryster glamourstøvet af sig og præsenterer nogle helt andre sider af sig selv. Alexandre Willaume viser at han kan meget mere end at være ”Wupti Pede”!

”Målet er at lave en original thriller i et dansk univers. Mange film herhjemme stræber efter at være så realistiske som muligt. OVER KANTEN handler om at kunne skelne mellem fantasi og virkelighed. Så det ligger naturligt for historien at foregå i sin egen virkelighed. Det er en personlig film om hvordan det påvirker ens liv at være historiefortæller. Derfor har jeg også prøvet at skabe en 100% subjektiv film hvor alt opleves gennem hovedpersonen,” siger instruktør Laurits Munch-Petersen.

»Vi ved, at EN KONGELIG AFFÆRE har ramt meget bredt i befolkningen og bliver set af lige så mange unge mellem 15 – 30 år, som  af den mere voksne målgruppe. Samtidig viser vore målinger også, at publikum er begejstrede for filmen og har givet den good word of mouth, hvilket jo også fremgår at det store antal billetter filmen foreløbig har solgt,« siger Jan Lehmann, direktør i Nordisk Film Biografdistribution.

Hvis du er interesseret i at dele bladet ud på caféer, kultursteder, frisører mm. hver gang det udkommer skal du sende en mail til tep@tjeck.dk

Oplys navn, adresse, alder og telefonnummer, så kontakter vi dig.

Der vil være en mindre aflønning for jobbet.

Jeg hørte første gang Skrillex live i Bruxelles, Belgien, d. 19. november 2011 og efter den koncert er det helt sikkert at jeg ved en hver given lejlighed må og skal høre Skrillex. Ved koncerten sidste år havde han endnu ikke færdigudviklet hans aktuelle sceneshow kaldet “The Skrillex Cell”, som består af et avanceret VJ show, med videoprojektion på hele scenen og motion capture af Skrillex mens han DJ’er, som styrer en virtuel robot på et læred bag ham.

Det er lørdag d. 5. maj dropper det i Forum, København. Billetter koster 370 kroner plus gebyr: http://www.billetlugen.dk/musik/21655/skrillex/

Se vores 5-stjernede anmeldelse af Skrillex’s seneste EP her: http://www.tjeck.dk/skrillex-bangarang

Endnu en gang havde DR valgt at eksperimentere med værtsrollen til showet. Selvom Simon Kvamm er langt fra uerfaren på skærmen, har han ikke den største erfaring når det kommer til større live-shows, og det lyste en smule igennem hos den ellers så scene-sikre Nephew-frontfigur. Simon gjorde det nu alligevel godt, og det er absolut ikke hans skyld at showet, hvis det skulle have haft stjerner, kun ville have sneget sig op på to ud af seks. Det er altid lækkert at blive underholdt af fede kunstnere som “Ulige Numre”, “When Saints Go Machine”, “Kidd” og Christiania-stjernen “Lukas Graham”, men når det så er sagt, stod man alligevel med en lidt tam fornemmelse efter showet. Hvor blev de største kendisser af? Både på scenen og blandt publikum måtte vi kigge langt efter toppen-af-poppen og det var sq lidt ærgeligt.

Et godkendt show fra P3, men næste år kunne det være fedt med lidt mere hype omkring de kendte, både on- og back-stage. Måske en super erfaren vært og rød løber indgang. Dermed kan vinderne, på lidt mere glamouriøs måde, mærke at de hyldes af toppen af branchen.

P3 gør det så fantastisk uden billede, men stram jer an og sæt årets award-punktum ordentligt!

Vinderne
P3 Talentet: Ulige Numre
P3 Lytterhittet: Lukas Graham
P3 Prisen: When Saints Go Machine

Se galleriet fra P3 Guld