Feel good, reagge rap satte gang i festen på Hotel Cecil

Bogfinkevej 9. marts 2018 Hotel Cecil, København K   Bogfinkevej var en af mine store anbefalinger i forbindelse med Roskilde Festival 2017. Det viste sig at være et ret godt kald fra min side, da de lavede en kæmpe eftermiddagsfest på Nordens største festival. Fredag aften gæstede de København på spillestedet Hotel Cecil, der før i tiden hed Jazzhouse. Drengene troppede op på scenen med en guitar og en blæser sektion, samt deres DJ/producer med. Bandet lagde godt ud med

Privat Fest,

og satte gang i festen på hotellet. Herefter fik vi deres hyldest til Århus,

Smilets By,

hvor publikum sang med på fuld lungekraft, hvilket fik gutterne på scenen til at fucke op. Jeg tror ikke de havde forventet den opbakning de fik af deres gæster. Det var ikke den eneste gang de kejlede rundt, men hver gang de kagede i det, så gjorde de det med et smil og dermed bebrejdede man dem ikke for det. I stedet trak jeg på smilebåndet. Det er dog tydeligt at mærke, at de endnu ikke er vant til at være på scenen. De skal blive bedre sammenspillet, og de skal lære at ”styre” deres publikum bedre. Gutterne spillede alle numrene fra deres EP, herunder

Rutine Rutine Rutine,

der omhandler den trivielle hverdag, og

Omvej

samt

Gule Tulipaner.

Derudover fik vi numret

Solen Skinner Altid På Den Anden Side Af Skyerne

som de udgav i sommers. Endvidere fik vi deres nyeste udgivet nummer, Ikaros, som blev udgivet i søndags. Bogfinken havde også gæster med på scenen, heriblandt Jokeren. De skulle dog have ladt den gamle dinosaur blive hjemme. Han kunne nemlig ikke følge deres tempo eller flow, og generelt fungerede han ikke godt i Bogfinkevejs reggae univers. Herudover fik de Kasper Spez på scenen, men musikken fungerede ikke. Bogfinkevej skal ikke prøve at lave konventionel rap musik, men derimod forblive i deres feel good – chill genre. Aftenen sluttede af med deres største hit, nemlig med

Iben Hjejle.

Det er et fantastisk nummer med fed energi. Desværre dræbte de deres momentum, hver gang de kom til omkvædet ved at tease publikum, inden folk kunne få lov til at skrige Iben Hjejle.