MUSIK INTERVIEW & TRENDS

ons, 14 aug 2013

Fest og farver i bøgeskoven

Årets Smukfest er færdig for denne gang, og den grønne bøgeskov i Skanderborg er atter overladt til de dyr, der resten  af året lever i fred og ro i skoven. Tilbage er kun de gode oplevelser, venskaber og måske en omgang tømmermænd. TJECK Magazine snakkede med otte festivalgængere på festivalens sidste dag om deres oplevelser med Smukfest 2013.

  tekst: Andreas Bang Bødker foto: Anders M. Teibel  
None

None

Sarah Sofie Hermansen, 18 år, Hobro

Bedste musikoplevelse: Klart L.O.C - Jeg er kæmpe fan, og græd flere gange under koncerten. Det bedste ved Smukfest: Stemningen er super. Alle snakker med alle, og folk er bare vildt flinke. Scoring på Smukfest: Jeg har en fyr derhjemme, så det har der ikke været noget af.  

Laura Nyborg Larsen, 17 år, Auning

Bedste musikoplevelse: Der har været mange gode. Noget af det bedste var Avicii - og Flødeklinikken var os fede. Det bedste ved Smukfest: Der er virkelig mange smukke mennesker. Det er ikke for sjov det hedder smukfest. Scoring på Smukfest: Scorede en sød dreng. Det er virkelig ikke svært at score på festival, hvis man vil. Folk kommer jo generelt for at have det sjovt, så de er med på lidt mere end til dagligt.  
None

None

Lasse Hald Andersen, 18 år, Viborg

Bedste musikoplevelse: Reptile Youth! Det bedste ved Smukfest: Når hele publikum går amok, fordi der kommer et kendt nummer. Og så selvfølgelig bare den gode stemning i skoven. Scoring på Smukfest: Har scoret en sød pige, men der skulle lidt arbejde til.      

Jeppe Hillebræcht, 17 år, Randers

Bedste musikoplevelse: Go Go Berlin - de giver den fuld gas på scenen Det bedste ved Smukfest: Der er en super god atmosfære. Scoring på Smukfest: Har kæreste  

Albert Mikkelsen, 16 år, Randers

Bedste musikoplevelse: Jeg kom primært for at høre Kings of Leon, så dem glæder jeg mig vildt meget til at høre (spillede søndag aften). Det bedste ved Smukfest: Stemningen er virkelig hyggelig, og omgivelserne er virkelig smukke. Scoring på Smukfest: Har kun været her en dag, så det skal virkelig være en målrettet indsats, hvis jeg skal nå noget.    

Mie Schmidt, 17 år, Aarhus

Bedste musikoplevelse: Marie Key og Saybia var super koncerter begge to. Det bedste ved Smukfest: Den hyggelige stemning. Var også på Nibe festival, hvor stemningen også er vildt god, men på Smukfest er det hele bare lidt større og bedre. Scoring på Smukfest: Scorede, og det var ikke så svært.  

Kirstine Fischer, 17 år, Aarhus

Bedste musikoplevelse: Thomas Helmig - man er vel fra Aarhus. Det bedste ved Smukfest: Jeg bor i camp med nogle efterskolevenner. Det er mega hyggeligt at se de folk, der kommer lidt længere væk fra. Scoring på Smukfest: Har en kæreste  

Mathias Renberg, 17 år, Risskov

Bedste musikoplevelse: Avicii - Der var bare dejligt meget bas Det bedste ved Smukfest: Der er gang i den hele tiden, og alle folk er glade. Scoring på Smukfest: Der var mange søde piger, men jeg har lidt en kæreste derhjemme.