None
Power Rangers har premiere i de danske biografer den 23. marts
Anmeldt af: Lou von Brockdorff
I 1993 dukkede tv-serien Legend of the Mighty Morphin Power Rangers op i tv’et. Serien var en rigtig 90’er-tv-serie om fem unge gymnasieelever, som fik superkræfter og blev til Power Rangers. Serien var rigtigt 90’er-kikset med dårligt lavede monstre, et klichéfyldt plot, kikset tøj og dårlige kampscener. Men serien blev en kæmpe succes, og jeg var selv en af dem, der blev en kæmpe fan.
Jeg havde derfor glædet mig rigtigt meget til at se den nye Power Rangers-film. Jeg havde håbet, at holdet bag ville tage looket og charmen fra tv-serien med i filmen. Men det er ikke tilfældet.
Power Rangers-filmen handler om de fem teenagere: den tidligere sportsstjerne Jason, den nørdede og kiksede Billy, den mystiske Trini, den pæne pige Kimberly og den rebelske men godhjertede Zack. De har alle fem rollen som sorte får i deres by Angel Grove, og de er outsidere på deres high school. Sammen falder de ved et tilfælde over nogle lysende sten, som giver dem superkræfter. De får superstyrke og evnerne til at løbe hurtigt og hoppe langt og højt.
Sammen med stenene finder de også et gammelt rumskib, som er gemt under minerne, og her møder de en robot og en tidligere power rangers' hologram, spillet af Bryan Cranston fra Breaking Bad. De unge finder på den måde ud af, at de skal træne for at kunne blive Power Rangers, og at de skal lære at ”morphe”, så de kan få de karakteristiske Power Rangers-dragter. Samtidig får de at vide, at de har 11 dage til at blive Power Rangers, fordi jorden er i fare for udslettelse.
Hvis man havde valgt at lave filmen i 90’er-stilen, havde jeg været helt solgt og var røget tilbage i min barndoms fascination. Det gør filmen desværre ikke. I stedet er udtrykket moderne, og filmen falder i samme bunke som tidens maaange superheltefilm. Derfor gør filmen ikke det største indtryk.
Selvom filmen er lidt af en klichéfilm, er den dog charmerende, og de fleste skuespillere giver fine præstationer. I sidste del af filmen, har den øjeblikke hvor den minder om tv-serien, og i disse øjeblikke var jeg helt solgt. Derudover skiller filmen sig ikke voldsomt ud i mængden af nyere superheltefilm. Hvis der kommer en 2'er, håber jeg, at holdet bag vil lade sig inspirere mere af tv-seriens charmerende stil.
