De fleste af os kender vel historien om Kong Arthur og hans riddere om det runde bord - eller har hørt en variant af historien. Nu er det så blevet Guy Ritchies tur til at lave sin fortolkning i filmen Kong Arthur: Legenden om Sværdet.
None
Kong Arthur: Legenden om Sværdet har dansk premiere den 11. maj 2017.
Anmeldt af: Lou von Brockdorff
Da Arthur stadig er en lille dreng, bliver hans far og mor slået ihjel og Arthur bliver reddet ved at sejle væk i en lille båd. Da der ikke er nogen arving til tronen på slottet, tiltvinger Arthurs onkel Vortigern sig magten.
Arthur bliver opdraget på et bordel af ludere og slagsbrødre uden at vide, hvem han er, og hvilken betydning han har. Da han bliver voksen begynder Vortigerns soldater at rasere i byerne for at finde Arthur og den retmæssige arving til tronen, så de kan slå ham ihjel. Da Arthur ved et tilfælde får muligheden for at trække sværdet, også kendt som Excalibur, op af stenen, forandrer hans liv sig drastisk. Han skal nu vende sig til rollen som tronarving, samtidig med at han skal overleve sin onkels soldater og bekæmpe sin onkel, så han kan opfylde sin skæbne og blive konge.
Med hjælp fra tidligere slagsbrødre, troldkvinder og en form for oprører, forbereder Arthur sig på at bekæmpe sin onkel og hans soldater - og på at blive konge.
Charlie Hunnam spiller hovedrollen som Kong Arthur og gør det ganske udmærket. Han har ikke tidligere haft så mange store hovedroller i spillefilm, men han har haft meget succes med at spille hovedrollen i tv-serien Sons of Anarchy. Jude Law spiller Vortigern, og også han gør det ganske udemærket. Ingen af deres præstationer er Oscar-præstationer, men de er ganske solide og falder ikke igennem.
Kong Arthur er en flot film med virkelig flotte effekter og oftest nogle meget livagtigt animerede dyr. Kampscenerne i filmen er også virkelig flot koreograferet og lever op til andre vellykkede film i denne genre. En ulempe ved kampscenerne og filmen i det hele taget er dens 3D-effekter. Jeg synes ikke, at 3D-laget gjorde noget godt for filmen. Det gjorde bare, at scenerne indimellem blev uskarpe og slørede, og at det nogle gange var svært at orientere sig.
Guy Ritchie har ofte en virkeligt fed fortællestil og bruger hurtige klip og slowmotion. Det er også tilfældet med Kong Arthur. Indimellem er der geniale og fede Guy Ritchie-sekvenser, som gør, at filmen skiller sig ud fra andre origin-stories. Det oplever man bl.a. med slowmotion-effekterne i kampscener, den snappy dialog og sekvenser med super hurtige klip. En anden ting ved filmen, som også er virkelig fed, er musikken. Filmen har et musikscore, som i stedet for at dominere scenerne formår at understøtte billederne på en flot måde.
Men alt i alt er filmen mest af alt en klassisk origin-historie om Kong Arthur og hans riddere af det runde bord. Og jeg er ærlig talt ved at være ret træt af origin-stories. Derfor er det ganske vist befriende, når Guy Ritchie prøver noget nyt med fede effekter og sekvenser. Til gengæld trækker det ned, at lidt for mange ting sker ved et tilfælde, og at filmen har et par irriterende gæsteoptrædener, som falder igennem.
