Én ud af otte personer mellem 15 og 25 år i Danmark har en tatovering, og den populære og permanente kropsudsmykning vinder stadig frem blandt alle aldersgrupper. TJECK Magazine sætter fokus på tatoveringen og dens historie, og fire personer viser deres egen tatovering frem og fortæller om tankerne bag.
Tekst og foto: Cassandra Hemmingsen
Tattoos, tusser, tats, tatoveringer. Kært barn har som bekendt mange navne, og i Danmark er det efterhånden snarere undtagelsen end reglen ikke at have en tatovering. De pryder de 20- og 30-årige, og stadig flere ældre sætter sig til rette i tatoveringsstolen. »I dag er det ikke ualmindeligt, at bankmanden, slipsetypen og folk over 50 år får lavet tatoveringer,« forklarer Indre By-tatovør Uncle Allan. Med andre ord er tatoveringen blevet allemandseje, og de er gået fra at være maskuline symboler, som kun sømænd fik lavet i begyndelsen af det 20. århundrede til at være kosmetiske dekorationer, alle får lavet med æstetik eller symbolik som udgangspunkt. Men hvad er egentlig historien bag den populære kropskunst?Ta-Ta-Tau
Selve ordet "tatovering" stammer fra Tahiti. Den engelske opdagelsesrejsende James Cook besøgte landet i 1769, hvor de lokale kaldte udsmykningen for ”Ta-Ta-Tau”, der betyder ’at markere’ eller ’at strege’, og som henviser til den traditionelle måde at påføre tegningen på. På engelsk blev det tiltattoo
, og på dansk kalder vi det altså en tatovering. Dengang var det almindeligt blandt maorierne, samoanerne, ainuerne (de oprindelige japanere) og inuitterne, at de fik tatoveringer for at blive en del af stammen. Det var en del af traditionen og skulle signalere deres sociale værdi og kulturelle tilhørsforhold. Tatoveringerne fra New Zealand var eksempelvis kendetegnet ved ansigtstatoveringer, mens samoanerne traditionelt set har fået tatovereret ’bukser’ fra knæet op over hoften. Blandt ainuerne og inuitterne var det simple mønstre, der var traditionen. Inuitterne syede deres tatoveringer på – en metode, de stadig benytter i dag, hvor smertefuldt det end lyder. Ainuernes kvinder blev derimod tatoverede omkring munden, og disse tatoveringer blev tilføjet ganske langsomt. Når de blev gift, fik tatoveringen en streg opad, så det lignede et smil. Det var deres skønhedsideal og skulle – som nævnt – signalere social status. Fælles for disse historiske tatoveringer var, at de spillede en stor rolle for både bæreren og for samfundet. Kort sagt: Hvis man ville være en del af stammen, skulle man have tatoveringer.Alle sømænd er glade for piger
»Alle sømænd er flot tatoveret. Du skal se, når jeg kommer i havn. På min arm er jeg smukt dekoreret. Med et hjerte, og der står dit navn
«. Sådan lyder sidste strofe i sangen ”Alle sømænd er glade for piger” af Otto Brandenburg, og det er næppe nogen nyhed, at sømandstatoveringer op igennem 1900-tallet dominerede som kropsudsmykning blandt havenes mænd, der fik maritime, patriotiske, religiøse og romantiske motiver tatoveret. Men sømandstatoveringen har faktisk sit udspring i den klassiske japanske tatoveringskunst. Motivverdenen og farvevalget i deold school
tatoveringer var en stor del af den japanske tradition, der netop brød med den sorte blæk og skabte store og farverige helkropstatoveringer.Læs også:
Hoftesmerter »Tatovørerne gengiver og formidler de japanske myter og historier i tatoveringerne. Motiverne strækker sig fra samuraier over blomster til drager,« siger Henning Jørgensen fra Royal Tattoo i Helsingør, der er blevet kendt for den japanske stil - og som i øvrigt har vundet prisen ”Tattooist of the Year” tre gange. Han medgiver, at de japanske helkropstatoveringer kan virke enkle, men at tatoveringens detaljer folder sig ud, jo tættere man kommer på den.Fra tribal til skrift til hipster-ironi
Den klassiske sømandstatovering levede til omkring 1970, hvorefter der skete et opgør. Hurtigt blev tendensen det, vi kender som 90’ernes tribal-tatoveringer. Det var amerikaneren Leo Zulueta, der indførte de mønstrede, hårde, tykke, sorte streger på det grundlag, at de farverige tatoveringer ikke var gode på en mørk hud som Zuluetas selv. »I dag er tribal-motiverne for længst udgået af billedet, men folk, der er fascinerede af mønstre eller historie, får dem stadig lavet,« fortæller Henning Jørgensen. I stedet peger han på skrift som det nye tribal: »Det er statements og citater – eksempelvis bibelske og litterære, fra sange eller litteratur, datoer og navne,« siger han. En anden og endnu nyere og aktuel tendens er den, der benytter en vis form for humor og ironi. Fortidens symbolladede tatoveringer erstattes af en bevidst brug af ironi. Uncle Allan, der tatoverer i Indre København, fortæller, at selvironi er en stigende tendens: »Her på det seneste er folk begyndt at få tatoveret kaffemaskiner og den slags, og det er nok en modreaktion på, at det i en periode har skullet være enormt dybt«. Også kommunikationsdirektør, Peter Svarre, der har skrevet en blog på Kommunikationsforum om den ironiske tendens, mener, at vi oftere end tidligere lader os tatovere spontant med en vis nonchalance og ligegyldighed og med motiver, der er mere dagligdagsagtige end førhen. »Det er tilfældigt, kryptisk og selvironisk og udtrykker et grundlæggende opgør med den forrige epokes pedantiske dyrkelse af den perfekte og helt rigtige tatovering,« forklarer han.Individualitet og kropslig iscenesættelse
Hvorfor får folk lavet tatoveringer i dag som aldrig før? Førhen var tatoveringer et subkulturelt fænomen, men i dag er de allemandseje. De er blevet en udbredt og accepteret form for kropsudsmykning i den vestlige verden, og ifølge lektor i kulturanalyse ved Aarhus Universitet, Dorthe Refslund Christensen, hænger det givetvis sammen med identitet og ønsket om at lade individualismen komme til udtryk i den kropslige selviscenesættelse. »Vi lever i en visuel kultur, hvor det, vi ser, betyder meget. Vi er optaget af, at ’fortælle os selv’ i det sociale rum. Og her er tatovering en ekstra mulighed,« forklarer hun. På den måde er tatoveringer med til at illustrere et individuelt særpræg, men også medlemskab af et socialt fællesskab. Ligesom maratonløb og bjergbestigning kan udbredelsen af tatoveringer også ses som svar på en virkelighed præget af grænseløshed, påpeger sociolog ved Syddansk Universitet, Dominique Bouchet: »I dag er det for mange svært at orientere sig og finde sit tilhørsforhold. Fordi vi ikke kan mærke det omkringliggende samfund, bliver vi tatoveret for at føle, at vi er til. Kroppen er det sidste sted, hvor vi rigtigt kan mærke, at vi eksisterer«. Faktaboks: •Den ældste kendte tatovering er over 5000 år gammel. •Tatoveringen kom til Danmark i slutningen af 1800-tallet. •Tatovør Tusch-Hans åbnede en tatovørbutik på værtshuset Nyhavn 17 i 1901. •Tusch-Hans har tatoveret Kong Frederik den 9., der i 1957 stillede op til en fotoserie i magasinet LIFE. •I dag har 600.000 mennesker i Danmark en tatovering. •I 2013 var 13 procent af de danske mænd tatoverede, mens det var tilfældet for 17 procent af de danske kvinder. •Siden 1966 har det været forbudt at tatovere på hænder, hals og i hovedet •18 procent er ikke tilfredse med deres tatovering.
None
Sebastian Wolff, 22 år, i lære som cykelmekaniker:
Motiv
Indianer/viking-inspireret pige med dolk gennem hovedet iold school
-stil med masser af farver og tykke linjer.Hvorfor?
»Jeg er stor fan af de farverige,old school
tatoveringer, og så synes jeg bare, hun er vildt fed. Mit favoritdel ved motivet er hendes øjne, der på én gang ser døde ud, men samtidig har noget sjæl i sig. Og så bloddråberne, de er også fede. Jeg kalder hende minenasty bitch
, haha.«Hvor?
»Jeg får alle mine tatoveringer lavet af Emil i City Graffiti på Falkoner Allé. Jeg har nok ti tusser i alt, og det startede alt sammen med, at min kammerat og jeg blev tatoveret privat af Emil, da han lige var startet op. Vi gjorde det bare derhjemme, og han var langsom og ikke så god i starten, men nu er han blevet for sindssyg til at tatovere. Han er enormt innovativ, laver de fedeste tegninger og kan altid se, hvad der vil se fedt ud til én.«
None
Thea Hansen, 26 år, konditor:
Motiv:
Blomsterbuket med blandt andet valmuer og daisy-blomster og en buketbinder med billedet af en engel.Hvorfor:
»Min blomsterbuket er til minde om min mormor, der døde i 2011. Hun betød rigtig meget for mig, og hendes yndlingsblomster har altid været valmuer og daisy-blomster. Da hun blev syg og stadig lå på hospice, fik jeg en lille glas-engel af hende. Hun fortalte, det var vigtigt, jeg fik den, mens hun stadig var i live, så hendes egen engel havde tid til at gå ind i den engel, hun havde givet mig. Englen har jeg selvfølgelig stadig, men jeg ville gerne samle det hele i en tatovering til ære for min mormor og med tanken om altid at have hende tæt på mig.«Hvor?
»Jeg fik den lavet i Toronto i Canada, da jeg boede der for to år siden. Jeg husker desværre ikke butikkens navn.«
None
Camilla Schou, 24 år, folkeskolelærer:
Motiv:
Roser i spindelvæv, der pustes ud af en svale på hver sin side.Hvorfor:
»Der er primært ingen dybere mening bag mine tatoveringer, men lige roserne i denne tatovering fik jeg lavet på min rejse i Costa Rica, der er rig på natur. Jeg fik den lavet med påmindelsen om, hvor vigtigt det er at stå på egne ben, og så skulle roserne symbolisere og minde mig om min tid i Costa Rica. Jeg får lavet mine tatoveringer for at skabe et minde – for mig bliver historien skrevet, idet tatoveringen kommer på kroppen. Svalerne fik jeg lavet for at opnå symmetri. Jeg synes, roserne bare lignede en stor halskæde før.«Hvor:
»Roserne har jeg fået lavet Costa Rica i 2011, svalerne er lavet i Aces High Tattoo på kultorvet i København et halvt år efter.«
None
Julie Randazzo, 23 år, grafisk designer og selvstændig:
Motiv:
Krystalmotiv og roselignende blomst, begge meddot work
og geometrisk twist.Hvorfor?
»Jeg har forelsket mig i den enkle stil med tynde streger, og så er jeg blevet rigtig glad fordot work
-tendensen, hvor man prikker i stedet for at tatovere hele streger. Krystalmotivet har jeg selv tegnet, og det blev min første tatovering. Da jeg var lille havde jeg en mani med krystaller, og i stedet for lommepenge tog min far mig med ned i en naturbutik, hvor jeg fik lov at købe smukke krystaller. Jeg kunne alle navnene på dem, og jeg fik det altid bedre af dem. I forhold til rosen er der ikke nogen bagvedliggende betydning, men jeg tænkte i placeringer og ville gerne have en tatovering dér på overarmen. Jeg fandt en masse inspiration på Pinterest, sendte billeder, idéer og tanker til min ven Rasmus, og så tegnede han denne i første forsøg.«Hvor?
»Min krystal har jeg fået lavet af Ava Sami i Bright Side Tattoo på Christianshavn, og rosen er lavet privat af min ven Rasmus Høygaard, der arbejder freelance. Han er somme tider at finde i People’s Art i Kattesundet i København.«
