STUDIELIV

ons, 11 maj 2016

Folk-rockerne fyrede op i VEGA, der var tæt på kogepunktet

The Lumineers (from left): Neyla Pekarek, Jeremiah Fraites and Wesley Schultz.

The Lumineers

Store Vega, København V

10. maj 2016

Anmeldt af Amir Amirian

Folk-rockerne fyrede op i VEGA så det var tæt på kogepunktet

 

Jeg ”opdagede” The Lumineers tilbage i august 2012 samme dag de udgav deres debut album i Danmark. Jeg var fra starten hooked på deres musik. Det var Folk-musik, der var stopfyldt med energi. Det glædede også mit hjerte, da de i 2013 gæstede Odeon scenen på Roskilde Festivalen, men jeg måtte desværre erkende, at de dengang ikke besad evnerne til at spille deres musik live. Det var en kæmpe ærgrelse.

De er i den grad kommet efter det. Deres performance i VEGA var i særklasse og de var om end bedre end de er på plade. De var top professionelle og sammenspillet. Jeg har ikke været den store fan af deres nyeste plade som jeg mener, er en B-side af deres debut. Disse sange fik nyt liv, og blev leveret som var de hvert et hit.

De gik på med to nye numre, herunder Cleopatra. Det var tydeligt, at de fra starten havde VEGA i deres hule hånd. Folk var glade, ekstatiske og kunne ikke få nok. The Lumineers skabte en god stemning og folk sang med på fuld blæs. Bl.a. sang publikum 2. vers af Ho Hey. Hele deres debut album blev fremført, hvor bl.a. Classy Girl og Big Parade blev fremført i lidt alternative versioner. Classy Girl fungerede eminent, hvorimod Big Parade var okay, men versionen på pladen er noget helt særligt.

Under Scotland gav bandet en keltisk stemning, der kun findes på den anden side af Nordsøen. Under Darlene fik de hele VEGA til at være stille, hvorefter de spillede unplugged. Det var en særlig oplevelse, der kun fungere på intime steder som VEGA.

Bandet sagde ikke meget under deres performance. De var i København for at spille musik og det gjorde de også godt. Det var endvidere dejligt at se, at de selv nød at stå på scenen. De havde en lyst til at være der. Altså var VEGA ikke blot et nyt sted på vejen.

Vi fik også en cover version af Bob Dylans Subterranean Homesick Blues, som desværre blev spillet lige hurtigt nok. I det mindste virkede det autentisk, da jeg ikke fattede en skid af hvad der blev sunget. Lige i Bob Dylans ånd.

Aftenen sluttede med Gun Song, Gale Song og ikke mindst Stubborn Love. Sidst nævnte fik VEGA til at eksplodere og aftenen blev sluttet på klimakset. Alt i alt fik vi selskab af The Lumineers i 1,5 time, men det føltes mest af alt som 5 minutter. Det var en helt fantastisk aften og jeg glæder mig til at opleve dem igen.

 
None

None