FILM, TV & TEATER

man, 26 jan 2015

”For Teenage Til Mig” !

Clemens nyder sin tredje ungdom på sin nye single

Men dog ikke i samme grad som Clemens' veninde. En kvinde, som Clemens har set sig varm på, der stadig opfører sig, som om hun lige er fyldt 19.

”Vi kender vel alle typen. Endsige, vi kender vel alle følelsen. Med tiden stiger man i graderne på jobbet og får mere ansvar i familien. 

Men man har stadig en indre festabe, der ikke bliver ældre i samme takt, som resten af ens persona” udtaler Clemens.

Clemens har snart været professionel musiker i 20 år og har ligeledes været vidne til, hvordan nogle venner og veninder pludselig bestrider direktørposter og des lige.

Mens andre hærger ufortrødent videre gennem nattelivet.

Clemens fortsætter : ”Og når vennen ligger og kaster små blå op i stride strømme, har tabt nøgler, pung, mobil samt sin hukommelse og tilmed tungekysset med alt der havde en puls i baren, må selv en teenager udbryde: ”Nu er du simpelthen for teenage til mig!”

Clemens har skrevet lyrikken og store dele af melodien, med indspark fra nogle af urbanpopindustriens fineste; nemlig Basim og StreetMass.

Clemens debuterer i øvrigt som producer og komponist, da han selv har skrevet og produceret musikken. 

”For Teenage Til Mig” er andet singleudspil fra Clemens' kommende album ”Klemmedrengen”, der lander d. 16. februar !

Single og album udgives af Warner Music.

Lyt her:

Hør Clemens live med band her :

19.02  Tobakken, Esbjerg

20.02  Paletten, Viborg

21.02  Train, Århus

26.02  Posten, Odense

27.02  Vega, København

28.02  Musikteatret, Vejle