MUSIK INTERVIEW & TRENDS

fre, 11 sep 2015

Forskudt menstruation med p-stav

Det er almindeligt at opleve blødningsforstyrrelser ved brug af p-stav

Kvinde på 21 år fra Assens

Jeg har en p-stav og har skrevet min menstruation ned i en app de sidste 6 måneder, så jeg har kunnet følge den og den har passet hver gang. Jeg har fået den hver den 1 og 10 dage frem, nu jeg gået 11 dage over tiden? Har menstruationssmerter men ingen blødning. Hvad skal jeg gøre, og hvad kan det betyde? Det skal lige siges, at jeg har en fast kæreste, og vi er aktive uden kondom. Min læge fortalte mig, at p-staven var 100 % sikker.

Svar:

P-staven er 100% sikker, men giver meget ofte uregelmæssige blødninger og flere oplever, at menstruationen ophører helt eller i perioder. Det er ikke farligt og betyder ikke noget sundhedsmæssigt. Menstruationen kan også forskyde sig naturligt i perioder, særligt hvis man er lidt stresset, ked af det, taber sig eller er nervøs for f.eks. graviditet. Der er ikke noget farligt ved, at menstruationen forskyder sig, men hvis du er nervøs for graviditet, kan det være en god ide at tage en graviditetstest. Dette kan give ro på tankerne. De kan anvendes fra den dag, du skulle have fået din menstruation og kan købes på apoteket eller i supermarkeder. Selv kvinder, der plejer at have en meget regelmæssig menstruation, kan opleve en menstruation ind imellem, der er uregelmæssig. Helt uden at man kan se en grund til, hvorfor den er forsinket. Sexbrevkassen er et samarbejde mellem Sexlinien.dk og TJECK Magazine. Hvis du har brug for at snakke med nogen om det (som ikke er dine forældre, lærere eller andre du stoler på), kan du ringe til os på Sexlinien på 70202266 på hverdage mellem 15-17 eller skrive på chatten mandag-torsdag fra 17-19