ons, 29 nov 2017

Forsvaret rekrutterer unge til Sprogofficersuddannelsen

Efter endt uddannelse er udsendelse i en international mission det naturlige skridt.

Generelt for sprogofficerskadetterne er deres interesse for kultur, formidling og selvfølgelig sprog, da man som sprogofficer indgår i en særligt sammensat og intens uddannelse, hvor man skal lære et helt nyt sprog på bare to år. Eleverne bor på Svanemøllen Kaserne, og bruger langt størstedelen af deres vågne timer på undervisning, træning og at terpe over 80 nye ord om dagen.

Uddannet i Forsvaret – altid i Forsvaret?

Det korte svar er nej. Fejlagtigt tror mange at en uddannelse i Forsvaret er lig en livslang karriere inden for hegnet. Lige nu rekrutterer Forsvaret unge til Sprogofficersuddannelsen – en uddannelse der åbner karriere både inden- og uden for Forsvaret. Generelt for sprogofficerskadetterne er deres interesse for kultur, formidling og selvfølgelig sprog, da du som sprogofficer indgår i en særligt sammensat og intens uddannelse, hvor du skal lære et helt nyt sprog på bare to år.

Ekstraordinære uddannelser skaber ekstraordinære profiler

Generelt er Forsvarets uddannelser ganske anderledes end de gængse universitets- og professionsuddannelser, hvor kadetterne i højere grad også trænes psykisk og fysisk, og i højere grad lærer at bruge teorien i praksis. Sprogofficersuddannelsen er særlig intens, da eleverne bor på Svanemøllen Kaserne, og bruger langt størstedelen af deres vågne timer på undervisning, træning og at terpe over 80 nye ord om dagen. Souschef på Institut for Sprog og Kultur på Svanemøllen Peter Sparholt sidestiller sprogofficersuddannelsen med nogle af Forsvarets mest krævende uddannelser:

”Nu har jeg haft med studerende på flere af Forsvarets uddannelser at gøre, og man skal selvsagt have meget styrke for at klare sig gennem uddannelserne til specialstyrkerne, men for at blive sprogofficer skal man være mindst ligeså disciplineret og skarp. Det er meget hårdt, men på en lidt anden måde. For at lære 80 nye ord hver dag, og et helt nyt sprog på kun to år skal man arbejde rigtig hårdt.”

Efter endt uddannelse er udsendelse i en international mission det naturlige skridt. Der bliver alt det eleverne har lært på skolen sat på prøve; forståelsen for sprogområdets kultur, historie, politik og religion samt selvfølgelig det pågældende sprog. Efter endt uddannelse tegner har man en fireårig rådighedskontrakt som reserveofficer i Forsvaret. Med en rådighedskontrakt aftaler du med Forsvaret i hvilke perioder du kan løse opgaver for Forsvaret, samtidig med at du måske læser en videregående uddannelse eller sideløbende med et fast arbejde. Som uddannet sprogofficer står du med et fantastisk kort på hånden. Du taler et nyt sprog, er kulturekspert og har en militær uddannelse i bagagen - Sådanne profiler er attraktive på det civile arbejdsmarked – i det offentlige såvel som det private.

Verden er åben

Sofie er elev på sprogofficersuddannelsen. Da hun stod med en bestået studentereksamen aftjente hun sin værnepligt, og fik lyst til mere: ”Jeg søgte ind som sprogofficer fordi jeg i min værnepligt blev bidt af Forsvaret, og tanken om at skulle udsendes og være i et intensivt uddannelsesmiljø tiltrak mig.” Hun ser mange muligheder for sin fremtid, men fokuserer lige nu på dét, hun hver dag træner for at gøre sig klar til: ”Lige nu er min drøm at blive udsendt og opleve sproget og folkene tæt på, og jeg har en tanke, om at blive udsendt mere end én gang. Det er svært for mig at sige, om jeg om fire år stadig er i Forsvaret, men lige nu er der mange muligheder her og det tiltrækker mig. Det fedeste er, at jeg ser lige så mange muligheder i det civile, så det er virkelig spændende, hvad fremtiden bringer.”

Der er frist for ansøgning til sprogofficersuddannelsen d. 1. december 2017

Sprogofficersuddannelsen er en uddannelse, der stiller høje krav til eleverne både psykisk, fysisk og bogligt, hvorfor eleverne ofte rekrutteres blandt bachelorer og færdiguddannede kandidater. Dog er en studentereksamen adgangsgivende, så de skarpeste studenter er også at finde på uddannelsen. Læs mere om uddannelsen på http://www.sprogofficer.dk