Alle fik mulighed for at bygge en robot af gammelt legetøj

Fotoreportage: Robotter, dukkearme og jubelråb på Roskilde

Tirsdag på Roskilde Festival slog Copenhagen Maker og Copenhagen Game Collective dørene op for en workshop, hvor alle kunne bygge sin egen robot af gammelt legetøj. Fra klokken 19 kæmpede robotterne mod hinanden i robotwrestling, hvor det galt om at vippe modstanderens robot af bordet. Robotternes tekniske formåen var mildest talt ikke imponerende, og derfor var der også vindermuligheder i at have en robot, der kunne bevæge sig selv den mindste smule.

 Tekst og foto: Emilie Hendel Møller

Blandt dommerne var Nikolaj Sonne fra DR’s teknikprogram “So Ein Ding”, som skulle navigere i regler, der ændrede sig hele konkurrencen igennem. Stemningen var i top, solen skinnede, og både deltagere og publikum kastede sig ind i konkurrencen med liv og sjæl.

Det internationale hold bag robotten “King Ratto” tog prisen som konkurrencens ubesejrede mesterrobot, men det var den creepy ombygning af Thomas Tog, Thomas the Death Machine, der løb med alles opmærksomhed og hele tre andre priser – blandt andet prisen som ’Publikums favorit’.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.