DÚNÉ gik på ingen tid fra at være bonderøve fra Skive til superstjerner i hovedstaden. Nu har de syv venner med udgivelsen af deres andet album, ENTER METROPOLIS, taget endnu et skridt og er rykket videre til Berlin.
P3 Prisen, tre Danish Music Awards, et Carlsberg Idélegat, fantastiske anmeldelser og meget mere stjernestøv er på bare to år drysset ned over Dúné i en uendelighed. De syv gymnasievenner fra Skive er klar med andet album, ”Enter Metropolis”. Titlen er symbolsk på flere niveauer, men helt konkret er hele bandet flyttet til Berlin.
Da TJECK en varm sommerdag i København møder fem af de syv Dúné’er: Mattias, Cecilie, Malte, Ole og Danny, er de midt i flytningen til Berlin. Vi får os en snak om længslen efter storbyen og den kreative energi, der er at hente i metropolen.
Syv bonderøves møde med storbyen
Er ”Enter Metropolis” et udtryk for syv bonderøves møde med storbyen København?
Mattias: Ha ha, syv urbane bonderøves møde med storbyen! Ole: Jeg ynder en gang i mellem at minde mig selv om, at jeg er en bonderøv. Men man får jo hele tiden et nyt udgangspunkt for det, man gør, og det man tænker. København er en fantastisk by, men den er også bare en suburb til Europa.Hvordan var jeres møde med København, da I kom fra Skive?
Mattias: ”Det er fand’me en stor by!” Men så cyklede vi lidt rundt og fandt ud af, at det er den jo egentlig ikke! Cecilie: For mange af os var det lidt en skuffelse at komme herover, for vi havde glædet os sindssygt til at flytte væk fra Skive. Vi skulle bare ud og høre en masse musik og møde en masse spændende mennesker. Men vi syntes hurtigt, at København var for lille og ikke helt det, vi søgte. Mattias: Vi rejste jo meget efter den første plade og oplevede en masse store byer. Så hver gang vi kom tilbage til København, var det bare lidt fladt – sådan lidt lukket og meget dansk. Men København er også fantastisk på mange måder. Men vi har altså et behov for at leve i endnu større byer – sikkert fordi vi i så mange år har boet i en lille tryg by. Cecilie: Det er nemt lige at tage toget hjem til Skive fra København, så på en måde var vi ikke helt flyttet hjemmefra endnu. Så nu er vi alle sammen flyttet til Berlin.Berlin – vildt inspirerende
Hvorfor Berlin? Hvorfor ikke London eller en anden europæisk storby?
Cecilie: For det første fordi vi har vores pladeselskab dernede, og vi skal spille en masse koncerter i Tyskland. Vi har oplevet, hvor fedt det er at kunne tage ind på pladeselskabet og snakke i stedet for alt det mail-kommunikations-pis. For det andet har vi været meget i Berlin, og det er en fed, fed by. - De steder, jeg har oplevet i Berlin, har været ekstremt rå. Og det, jeg godt kan lide, er, at byen er ekstremt kontrastfyldt. Der er store flotte bygninger, men der er også totalt smadrede steder. Det er vildt inspirerende at gå rundt i byen, og vi kender allerede en del andre danske bands, som er flyttet dertil, og de siger, at det bare er dér, man skal være. Malte: Hele lortet blev bombet under Anden Verdenskrig, og så har nogen tænkt, ”hey, vi planter træer i stedet for at bygge højere og vildere”. Så der er simpelthen træer over det hele – hvor finder man det i København? Det betyder meget for mig som ægte bonderøv. Berlin er en blanding af natur og storby. Cecilie: Det er et ekstremt flot område, der hedder Kreuzberg, vi bor i – lige ned til floden.Skal I bo sammen?
Cecilie: Nej, men vi skal bo tæt på hinanden. Ole: Det lå fast fra starten, at vi ikke ville ende i et stort kollektiv. Vi er nok sammen i forvejen. Fem steder du skal opleve i Berlin – ifølge Dúné 1) Hotel Bar i Kreuzberg (placeret ved floden – kom mandag aften) 2)”Für Immer” på Revalerstrasse (sej tattoo-shop) 3) Badeschiffe (Kæmpe stort bassin i floden, hvor man kan bade) 4) Görlitzer Park (stor park i Kreuzberg) 5)”Rock-pizza-sted” ved Maybachufer (De bedste pizzaer, overhovedet!, lover Mattias)Dúné i Berlin og Berlin i Dúné
Hvad gør det ved jer at være i en storby?
Mattias: For det første er det sjovere at være i en storby som ung. Man oplever nogle vildere ting og møder spændende mennesker, som man kan relatere til. For det andet er kreativiteten helt anderledes. Da vi boede i Skive, sad jeg alene på mit værelse med ingenting at tage mig til og skrev deprimerende sange. I byen er der flere muligheder, og kreativiteten er i ånden og flyder mere. Ikke af kedsomhed og nød, men af lyst.
Hvad er det, der inspirerer jer?
Cecilie: I en storby har jeg mulighed for at gå ud og opleve noget, snakke med en masse mennesker og opleve forskellige kulturer, når jeg er hjemme fra turne. Den imødekommenhed, der er i storbyen, er inspirerende.Agerer folk, der bor i storbyen, anderledes end i Skive?
Cecilie: Ja, og i Berlin er det helt specielt, for der er så mange kulturer. Især Kreuzberg: Når man sidder på en café, falder man i snak med ham, der spiller salsa nede i kælderen og ham, der er bartender på den klub, man går på om aftenen. Folk er ekstremt imødekommende og åbne over for forskellige typer i Berlin. Malte: Den kultur tror jeg ikke, man finder andre steder end i Berlin. Jeg tænker for eksempel på London som væsentligt mere snobbet, mens Berlin bare er et clash af alle mulige folk, hvor der er plads til alle. Ole: Det er enormt rart at gå ned og handle, og man ender med at bruge lang tid på det, fordi der er så mange forskellige mennesker: Det er sjovt at stoppe op og kigge på bandet, der spiller på Marianne Platz. Det er fedt at høre alle de forskellige sprog med mere eller mindre tysk accent. Cecilie: Og fedt at få lov til at snakke tysk, hvor folk er ligeglade med, hvordan det lyder. Når der er så mange versioner i forvejen. Ole: Og så er Berlin en af de sidste metropoler, hvor det stadig er billigt at bo og leve. Det tiltrækker kunstnere og især musikere. For det er ikke så lukrativt, som man måske lige tror, at være musiker.Kommer vi til at kunne høre Berlin i jeres lyd fremover?
Cecilie: Det tror jeg helt bestemt. Der er masser af små klubber med alle mulige musikgenrer. Man skal bare dykke ind i byen, så finder man det. Ole: Men tekster på tysk og tyrolermusik – det sker ikke, ha ha. Cecilie: Men vi snakker om at feature’e andre musikere. Blandt andre er der et megafedt tysk hip hop-band på samme selskab som os, som vi måske laver noget sammen med.Next stop?
Er Berlin bare et pitstop, inden I flytter videre til næste metropol?
Cecilie: Det har været et af mine issues. Da vi flyttede til København, sagde jeg, ”vi skal sgu bo her længe!”, og jeg havde en masse planer for, hvordan jeg skulle indrette mig, og hvad jeg skulle købe. Men efter et år bor vi i Berlin og skal til at starte forfra! Jeg håber, at vi skal bo i Berlin et godt stykke tid og lære byen ordentligt at kende. Malte: Man ved aldrig, hvad der sker… Tør I tænke så langt frem, som til når ”Enter Metropolis” har været ude et stykke tid? Ole: Så skal vi lave en plade mere. Tage nogle flere trin på karrierestigen.Dúné er
Mattias Kolstrup, vokal, født 11. september 1988 Simon Troelsgaard, guitar, født 19. august 1988 Cecilie Dyrberg, vokal, synth, guitar, født 16. august 1988 Ole Bjørn Sørensen, synth, vokal, født 16. oktober 1988 Piotrek Wasilewski, bas, født 29. august 1987 Malte Aarup-Sørensen, trommer, født 29. september 1988 Danny Jungslund, guitar, født 19. april 1989Skal I ikke uddanne jer på et tidspunkt
? Cecilie: Jo mor! Ha ha! Vi er jo, i gang med at uddanne os, for vi har lavet vores egen Dúné-uddannelse. Vi har alle sammen vores specialer: Vi har vores eget instrument, og så spiller vi jo sammen med andre mennesker, så det er også en social uddannelse. Der er også en masse sideprojekter, som vi lærer meget af. Danny står eksempelvis for al økonomi, og Mattias og jeg går og laver små video-blogs. Det er faktisk en lille virksomhed, vi driver. Ole: Hvis man vil det her, bliver man nødt til at dedikere sig 100 procent til projektet. Med Dúné kommer der også mange muligheder, og vi er i gang med at bygge et rimeligt voldsomt cv op, for kreative mennesker kan altid bruges. - Når man har været med til at kreere noget som Dúné, åbner det døre – det skal man ikke undervurdere. Så vi stresser ikke så meget over det med uddannelse. Mattias: Hvis man vil, kan man sagtens komme frem. Vi tror på Dúné-uddannelsen…Fortsættes ...
Hvad er der sket siden ”We Are In There, You Are out Here”?
Ole: Da vi turnerede med vores gamle plade, begyndte vi at kede os over vores egen lyd. Så vi tog nye forstærkere med og fik et nyt keyboard-system, så vi fik flere muligheder. Vi er også hver især begyndt at høre mere forskellig musik, så vores lyd er blevet mere ekstrem – vi kanter tingene mere ud. Malte: Det kan man virkelig høre: Guitarerne lyder af rock, og keyboardene lyder af electro, og Mattias’ vokal lyder af det, han er inspireret af. Så det er et individuelt sammenkog af en gryderet. Mattias: Det er så ekstremt personligt, det vi laver, at det næsten gør ondt, når man hører det. Og så er der virkelig fart over feltet på pladen. Og netop fart er kendetegnende for vores liv de sidste par år. Der må have været mere at skrive tekster om til ”Enter Metropolis”? Mattias: Er du sindssyg! På den første plade var det meget følelsen af indelukkethed og udlængsel, jeg skrev om. På den nye plade skriver jeg mere om, at nu lever vi krafteddeme og så skal vi også huske virkelig at leve livet. Det er albummets mantra. - Titlen ”Enter Metropolis” er valgt, fordi vi har rejst meget de sidste par år og er blevet vildt inspireret af storbyer rundt omkring. Men titlen kan også forstås, som at vi er ”på vej” ind i det nye liv: Den frie ungdom – vi er der ikke helt endnu, men vi er der næsten.Flere poppede valg
Hvordan har sangskrivningen udviklet sig?
Ole: Vi har forsøgt at værne noget mere om melodierne ved at arbejde meget mere med sangskrivningen. Og så har vi taget nogle flere poppede valg og skåret det hele ud i pap. Malte: En af albummets største forcer er, at vi er startet fra scratch hver gang, så alle sangene har fuldstændigt deres eget liv, deres eget udseende og udtryk. Hvordan får man noget harmonisk ud af syv menneskers forskellige musikpræferencer? Ole: Det er også meget disharmonisk nogle gange, ha ha. Mattias: Numret ”Heat” illustrerer tydeligst, at vi er syv meget forskellige individer. Vi satte os ned i øvelokalet og spillede præcist det, vi ville. Alligevel går det hele op i en højere enhed, og ”Heat” er ude som single nu i Tyskland.Syv venner, der har det grineren sammen
Har I følt et pres efter den succesfulde debut?
Mattias: Det er fedt at komme tilbage. Jeg har ikke følt det store pres – vi har levet rimeligt meget i vores egen osteklokke, så verden udenfor er bare sådan noget mærkeligt noget, der foregår. Men det er jo ikke sikkert, at verden falder på halen for jer på samme måde denne gang? Mattias: Det er jeg overbevist om, at den ikke gør! Ole: Det er jo løgn at sige, at der ikke er et pres. Vi vil jo gerne have, at vores musik bliver spillet meget. Men vi tror lidt for meget på det her projekt, og det er lidt for gode sange, til at vi er bange. Mattias: Den største indikation på, at vi er store, er, at der er kommet haters – en hate-side på Facebook. Malte: Ja, der er 14 haters i den gruppe – og vi er syv af dem, ha ha.Det lytter Dúné til lige nu
Mattias: Grizzly Bear, Carpark North, Foo Fighters Cecilie: Kanye West, Chris Cornell, Raunchy Ole Bjørn: Boys Noize, Rihanna, Katy Perry Malte: David Bowie, Dúné, Kashmir Danny: Lenny Krawitz, Metallica, Velvet RevolverHvad er målet med den nye plade?
Mattias: Vi vil gerne have et langsomt flow op ad karrierestigen. Den første plade gik væsentlig bedre, end vi havde forventet, så der røg vi et step op, hurtigere end vi havde forventet. Med ”Enter Metropolis” etablerer vi os forhåbentligt som et større navn i Tyskland og resten af Europa. Malte: Jeg håber på, at der sker noget i England og USA. Mattias: Ja, det er en drengedrøm at komme til at spille i USA. Ole: Vi er først og fremmest syv venner, der har det grineren sammen. Og det er det vigtigste…Kristina Abildgaard Köksal – Foto: Erling Jørgensen
