The Nozzle. Pris: 39 € (ca. 290 kr.)
The Nozzle. Pris: 39 € (ca. 290 kr.)

Fund på Kickstarter – Produktet der lover for meget

Kickstarter er en crowdfunding hjemmeside. Den fungerer ved, at personer med nye opfindelser, eller andre gode idéer, kan lave en beskrivelse af deres projekt, og lægge det op. Bemærk det er et krav, at man kan bevise, at man kan realisere sit projekt, hvis man opnår den mængde donationer, som man har angivet som sit budget. Derefter kan almene personer gå ind og donere penge til projektet. Afhængig af hvad man donerer til, og hvor meget man donerer, kan man få lige fra et takkekort til et eksemplar af det produkt man har doneret til, når det er færdig udviklet og gået i produktion.

I det øjeblik jeg så kickstartervideoen om The Nozzle, vidste jeg, at det var et produkt jeg bare måtte teste. Jeg kan kun støtte op om, at alle bør være med til at spare på vandet, da jordens rene vandressourcer ikke er uendelige. Faktisk er der allerede mange steder i verden, hvor vandet er udrikkeligt, og jeg ønsker ikke at Danmark også kommer i den kategori. Derudover kunne jeg også tænke mig at spare på min vandregning, og hvem vil ikke det!

Jeg fik The Nozzle hjem, og skulle installere den i køkken- og toilethåndvasken. Det gik faktisk ret nemt for sig, og jeg kan ikke prale med at være den store gør-det-selv mand. Jeg har nok nærmere to tommelfingre. På deres hjemmeside er der videoer, der viser hvordan de skal installeres. Endvidere findes alt i pakken, og man skal ikke ud at tilkøbe ekstra for kunne installere vandhanetuden.

På forhånd havde jeg sat mig for, at The Nozzle skulle have en gennemgående praktisk dagligdagstest, og på den baggrund måtte jeg ikke frakoble dem i 2 uger. Desværre kom jeg til at fortryde dette ret hurtigt.

Det forholder sig således, at The Nozzle har en funktion, der sprøjter dis ud med hårdt tryk, hvor man sparer 98 % vand ift. en konventionel vandhane, og en vandspare funktion, hvor vandet kommer i stråler, men hvor man sparer 70 % vand.

I køkkenet viste det sig at være et problem at have The Nozzle opkoblet. Dis-funktionen skulle være særlig egnet til at vaske op med, og derover skylle grønsager m.v. Desværre tager det en krig og en evig at vaske op med The Nozzle, hvis man gerne vil have alt sæbe væk. Et endnu større problem var at vaske mine støbejernsgryder og pander, da disse ikke må få sæbe, og derfor kræver varmt vand og et vis tryk. Endvidere var det vanskeligt at skylle ens grønsager m.v. fri fra snavs.

vaske hænder

Vandsparefunktionen er god når man skal fylde flasker op, eller få sig et glas vand. Desværre måtte jeg ret ofte ty til denne når jeg vaskede op, vaskede hænder eller skyllede ting, da jeg simpelthen blev utålmodig. Jeg bemærkede dog, at denne funktion alene virker ordentlig, hvis hanen er på dis-funktion først, og man derefter drejer den om på vandsparefunktionen, da strålen ellers opfører sig mærkeligt.

Jeg betvivler, hvor meget man egentlig sparer af vand. Bevares jeg er ikke et sekund i tvivl om, at man faktisk sparer vand, men jeg forholder mig kritisk til de fremlagte tal. Ens vasketid bliver nemlig væsentligt forlænget, og dette angår både at vaske hænder såvel som opvasken, grønsager osv. Derudover kommer den vandbesparelser, som nu måtte være med en pris, nemlig ens tid.

Derudover, er der et stort problem, når man skifter fra koldt til varmt vand og vice versa. The Nozzle tager nemlig ikke højde for, at det kolde eller varme vand skal løbe igennem før temperaturen ændre sig. Endvidere oplevede jeg, at hver gang jeg lukker for hanen, så dryppede hanen forsat de næste 10-20 sek.

Jeg synes The Nozzle er verdens bedste idé og jeg er så ked af, at de har lovet for meget. For hvor ville jeg gerne kunne have skrevet, at alle burde købe en. Desværre bliver I bare skuffede, hvis i gør.

 

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*