MUSIK INTERVIEW & TRENDS

ons, 19 aug 2015

Future Islands er bizar, men fantastisk

Future Islands spillede på Vega i København både søndag den 16. og mandag den 17. august.

Aftenen bød på en vanvittig koncert, hvor frontmanden Samuel Herring dominerede scenen. Hans tilstedeværelse er noget mange kunstnere mangler i dag. Ganske underholdene og samtidig gribende. Publikum deltog i underlig dans og god stemning. Musikken var af høj kvalitet, men haltede på visse områder. På anden dagen burde de være spillet til på scenen og have undgået nogle af de børnefejl, der kunne være på første aften.

Af Amir Amirian

Samuel Herring er Future Islands. Jeg er udmærket klar over, at bandet i baggrund er en af grundsøjlerne i musikken. Det ændre dog ikke, at Herring er så karismatisk, at han fylder hele scenen. Faktisk kiggede jeg kun en sjældent gang i mellem på resten af bandet. Samuel ligner mest af alt en lavere og buttede udgave af Morrissey. Ret ofte minder han mig om en kikset amerikansk familiefar. Kikset er også den eneste måde at beskrive hans dans på. For han danser meget. Hans danser som en stripper, den typiske far-dans og på helt tredje vis, men det fungere. Alle andre steder ville han ligne en tosse, men han står på scenen så er det en oplevelse uden ligne, og det ser godt ud. Det gør en glad og jeg danser automatisk med. Dertil har han djævlen i øjnene. Jeg ved ikke hvad jeg skal tro. Den måde han agere på gør at jeg bliver i tvivl om han er psykisk syg, høj på stoffer eller en fremragende skuespiller. Han er helt unik og jeg tror de må være det sidst nævnte. Når musikken stopper så er han helt nede på jorden og meget ydmyg. LÆS OGSÅ: "Future Islands på Vega var energiforladte" Vokalen kan ikke beskrives. Den skal høres. For jeg kan ikke sammenligne hans stemme med nogen anden. Jeg synes den stemmer intet mindre end fantastisk. Han synger lidt hæs, meget alternativt og ind i mellem growler han. Han har en stemmekontrol uden lige og der er ingen tvivl om, at han er en fænomenal sanger. Aftenen startede med

Haunted By You.

Jeg er altid glad når bands vælger at spille deres koncerter andeledes fra gang til gang. For de spillede ikke de samme sange som søndag aften. De rystede godteposen, men mange af sangene gik dog igen, hvilket jeg dog er glad for. De spillede meget fra deres plade Singles, hvor de fleste af deres hits også er fra. Heriblandt

Spirit, A Song for Our Grandfathers og Seasons.

Ekstranumrene bød bl.a. på numre som

Vireo's Eye

og

Inch Of Dust

fra deres første plade. Bandet spillede tight. Keyboaded tog lidt overhånd i mellem og tromme backtracket overdøvede ind imellem trommerne. Når det er sagt, så spillede de godt. De skabte et univers, der er stemningsfyldt, storladent, til tider klinisk og monotomt, men det passer perfekt som kontrast til Samuel, som fylder så meget på scenen. Aftenen var en springladning af energi. Det kunne mærkes på bandet og publikum. Det var dog ikke af samme kaliber som da jeg så dem på Roskilde Festival 14´, men det gør ikke noget, da de to oplevelse ikke kan sammenlignes. Jeg ville dog ønske, at Herring havde en bedre mikrofon kontrol for jeg fattede ærlig talt ikke en skid af det han sang. Det er på trods af at jeg kan meget af deres lyrik. Det var en stor skam, da det ødelagde lidt af oplevelsen. Ikke destro mindre havde jeg en god oplevelse og var gennemblødt af sved efter at have danset koncerten igennem. Jeg var dog ikke mere gennemblødt end Samuel, der kunne vride sin skjorte for sved.