MUSIK INTERVIEW & TRENDS

tir, 18 aug 2015

Future Islands på Vega var energiforladte

Future Islands

Samuel T. Herring er en karismatisk og energisk mand, og Future Islands utvetydige midtpunkt. Men koncerten søndag den 16. blegnede i forhold til bandets optræden på Smukfest

Af Anders Herfelt Jensen

Sparsomt lydbillede

Samuel T. Herrings særegne stemme og sceneoptræden var medvirkende til, at Future Islands ellers energiforladte koncert, alligevel bestod. Det var et sparsomt lydbillede som bandet leverede, og ikke den tsunami af musikalske indtryk som de ellers godt kan præstere. LÆS OGSÅ: "Future Islands er bizar, men fantastisk"

Singles

Future Islands kredsede også omkring deres bagkatalog, men var dog mest fokuserede på at præsentere sangene fra deres seneste album, "Singles". Tempoet var ofte til den høje side, og derfor var mere lavmælte og vemodige sange som åbningsnummeret "Give Us the Wind og "A Song for Our Grandfathers" behagelige undtagelser, selvom det også var fedt at hoppe igennem til afslutningsnummeret "Spirit." Se Future Islands optræde på The David Letterman Show: https://youtu.be/GK4lD3Uf8_o

Forventeligt

Da bandet leverede "Seasons (Waiting on You)", toppede energien forventeligt. Men det havde klædt bandet at levere mere stemming på deres andre numre som “Haunted By You”, end at sates alt på den sikre vinder. Det mangled simpelthen mod til at levere deres mindre kendte sange med mere energi. Det var primært Samuel T. Herring, der gav Future Islands' musik kant, for i sig selv var gruppens 80'er-associerende sange fine, om end ikke overvældende. Derfor må Future Islands nøjes med to stjerner.
None

None