MUSIK INTERVIEW & TRENDS

fre, 03 feb 2017

Gendannelse af forhuden

Onanerer man i lang tid kan man få ondt i nosserne

Dreng på 16 år

Hej brevkassen. Håber I vil svare selvom det er lidt langt?? Jeg er 16 årig dreng, som blev omskåret som 5-årig, grundet min muslimske baggrund. Jeg har aldrig rigtig snakket om, hvorfor de gjorde det. Jeg begynde med at onanere for nogle måneder siden. Men pga. den nedsatte følsomhed og funktion er det noget jeg nærmest begynder at opgive. Og det kan også være ubehageligt nogen gange.

Jeg er også imod omskæring af små drengebørn, ligesom mange andre omskårede mænd er. Jeg har hørt og set meget om gendannelse af "forhuden" og kan se at mange mænd som har groet det tilbage ved hjælp af enten manual "tugging" eller ved hjælp af TLC device. Og stort set alle der har rapporteret på forskellige sider på internettet, skriver også at de er super glade for det, og at det er meget bedre end at være omskåret. Og kan betyde meget senere i livet. Og så er der også mange fordele ved at "restore" foreskin som det hedder på engelsk. Blandt andet, at man jo får funktionerne tilbage og en del følsomhed. Og man behøver jo hellere ikke smørelse, når man har forhud. Jeg vidste ikke at man kunne gøre det uden at købe en device. Så jeg undersøgte lidt omkring manual tugging, hvor man kun bruger sine egne hænder og fingre. Og fandt gode resultater og det ser effektivt ud. Og det var det der for alvor motiverede mig. Så jeg gik i gang med det for et par uger siden , og så vokser det nye hud også hurtigere hvis man stadig er ung. Jeg kan allerede se at mit omskæringsar har flyttet sig og min hud er heller ikke så stramt som før. Og så nærmer min hud sig også glansen , når min penis er i slap tilstand.

Jeg har ikke fortalt mine forældre noget mens jeg er i gang med dette "projekt". Synes I jeg skal fortælle dem, når jeg har afsluttet? Og er det rigtigt at forhuden kan blive beskidt, hvis man ikke vasker det?

Svar:

På Sexlinien mener vi, at du har ret til at bestemme over din egen krop. Så det lyder godt at du har gang i et projekt der kan hjælpe dig med at få det bedre med din egen krop. Hvis du får problemer med projektet, er i tvivl om noget, ønsker mere hjælp eller bare gerne vil snakke med en professionel, kan du altid snakke med din læge om det. Din læge har tavshedspligt, så I kan godt snakke uden at lægen skal sige det til dine forældre. Dit projekt med at gøre huden omkring dit ar mere løs igen, og virke mere som en forhud er noget der handler om din krop og seksualitet og er privat. Derfor vælger du selv om du vil fortælle andre om det. Hvis du når frem til, at du gerne vil fortælle dine forældre om det, bestemmer du også hvordan, hvornår og hvor meget du vil sige. Du kan tænke over hvad du gerne vil have ud af at fortælle dem om det og om det er noget der er realistisk at opnå. Vil du fortælle hvad det har betydet for dig at blive omskåret som barn uden at kunne sige fra eller hvad det har medført af gener i dit voksenliv? Eller føler du bare du bør være ærlig over for dem? Hvis det sidste er tilfældet, kan du tænke over hvor meget du føler du bør dele med dine forældre for at være ærlig over for dem. Ville du f.eks. også dele alle dine inderste følelser hvis du var ulykkeligt forelsket eller fortælle hvis du var blevet afvist af nogen du kan lide? Ville du fortælle dine forældre om pinlige ting eller andre private følsomme ting? Det er forskelligt hvor folks grænse går for hvad de synes er rart at dele. Du skal selv mærke hvor din grænse er og om det vil være rart for dig at dele det eller ej. Det er rigtigt, man skal sørge for at holde sig ren, når man har en forhud. Så skal man sørge for at skylle sig under forhuden med lunkent vand dagligt. Det er for at fjerne døde hudceller og eventuel overskydende talg fra huden, der kan være årsag til dårlig lugt. Men det er hurtigt gjort at skylle sig. Tak for alle spørgsmålene Sexlinien for unge siger tak for dit spørgsmål – vi håber, vores svar har medvirket til, at du måske kunne løse dine problemer. Har du mere at spørge om eller vil du have uddybet dit svar, kan vi også fanges på vores telefon eller chat på Sexlinien.dk, hvor vi også laver rådgivning, hvis du ikke lige kan bruge vores brevkasse igen. Vi tager telefonen kl. 15-17 og chatter kl. 17-19 fra mandag til torsdag. Fredag er telefonen åben kl. 15-17. Nummeret er 70 20 22 66.