Selvom du er under 18 år, har du ret til at udleve din seksualitet og forelske dig i den, du vil. (Colourbox)
Selvom du er under 18 år, har du ret til at udleve din seksualitet og forelske dig i den, du vil. (Colourbox)

Vil gerne date en pige

Pige/Kvinde på 17 år fra Hørsholm Kommune

Hej brevkasse. Jeg skriver her for at få et råd eller to. Sagen er, at jeg gerne vil ud og finde en kæreste. Tidligere på året fortalte jeg min mor, at jeg er biseksuel og hun tog det heldigvis meget pænt Jeg vil rigtigt gerne ud og prøve at date en pige, men alligevel tør jeg ikke rigtigt sige til min mor, at det er det jeg faktisk gerne vil. Jeg tænker at bruge en dating app ville være oplagt, men det er min mor heller ikke så vild med. Jeg fylder snart 18, og må så gøre hvad jeg vil, men alligevel, hun er jo min mor, og jeg vil jo ikke gøre hende ked af, sur osv. Jeg håber at jeg kan få nogle råd.

Svar:

Hej! Der er mange måder, man kan møde andre. Man skal være fyldt 18 år for at bruge de fleste dating apps, men der er også andre steder, man kan møde folk. Det kan være på ens skole/uddannelse, til en fritidsaktivitet eller gennem venner. Du kan også tjekke lgbt+ ungdom ud, som er en ungdomsforening for unge biseksuelle, homoseksuelle og transkønnede. De har flere tilbud, fx Café Aura, hvor man blandt andet kan møde andre biseksuelle.  Du finder dem på lgbtungdom.dk.

Selvom du er under 18 år, har du ret til at udleve din seksualitet og forelske dig i den, du vil, uanset hvad din mor siger. Det kan dog stadig være rart at kunne tale med sine forældre om følelser og kærester. Måske er det nemmere først at fortælle din mor, hvis du møder én, du forelsker dig i? Det kan også være, hun kan give dig nogle råd i den forbindelse – uanset hvilket køn, du forelsker dig i?

Tak for alle spørgsmålene Sexlinien for unge siger tak for dit spørgsmål – vi håber, vores svar har medvirket til, at du måske kunne løse dine problemer. Har du mere at spørge om eller vil du have uddybet dit svar, kan vi også fanges på vores telefon eller chat på Sexlinien.dk, hvor vi også laver rådgivning, hvis du ikke lige kan bruge vores brevkasse igen. Vi tager telefonen kl. 15-17 og chatter kl.15-17 på alle hverdage. Nummeret er 70 20 22 66.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*