DET SKER

søn, 08 jul 2012

Graceland – Et farveblind album

I 25-året for albummet Graceland besøger Paul Simon Danmark. Læs optakten her.

Af Amir Amirian, musikskribent

Med et flop af et album i bagagen, og afrikansk musik på hjernen, rejste Paul Simon til Sydafrika i januar 1985. Missionen var at spille musik med afrikanske musikere, og optage materiale til hans kommende album. Paul begyndte at spille med mange forskellige musikere, herunder kunstnerne Boyoyo Boys, som var bag kassettebåndet

Gumboots

, hvem var grunden til, at Paul rejste til Sydafrika. I Sydafrika blev Paul ikke modtaget med åbne arme. Han blev beskyldt for at have brudt det kulturelle boykot som resten af verden havde pålagt det Sydafrikanske Apartheidregime. Styret havde opbygget et system af racefordeling, og den sorte befolkning led i undertrykkelse. Derfor var der massive protester i Johannesburgs gader. ”Go home yankee” ”Simon we don’t want you here” var nogle af de skilte der florerede i gaderne. Paul ville ikke lade dette stå i vejen for hans mål, et album bestående af afrikanske rytmer og vestlige melodier. Indspilningerne gik i gang i februar 1985, og Paul opdagede hurtigt talentet musikerne besad. Da optagelserne var fuldendt tog Paul tilbage til New York, hvor de sidste indspilninger og redigeringer blev foretaget. Resultatet var sange, hvor ens hofter og skuldre rykkede fra side til side. Lige fra hittet

You Can Call Me Al,

hvor bongotrommerne ligger i baggrunden og trompeten helt fremme og dominerer, til

Diamonds On The Soles Of Her Shoes,

som starter med afrikansk A cappella hvorefter Paul kommer ind med vestligmelodisk sang. Albummet, som blev navngivet Graceland, udkom 12. august 1986 og blev en kæmpe succes. Det lå nummer 1 i 7 lande, og vandt 2 Grammy Awards, herunder bedste album. Da Paul tog på tourné med albummet var det sammen med de afrikanske musikere, der var med til at skabe musikken. De rejse rundt i hele verden, herunder Zimbabwe, som ligger nord for Sydafrika. Koncerten blev optaget, og det blev mulig for hele verden at se sorte og hvide danse og feste sammen til et album, der blev skabt i samarbejde af sorte og hvide. Graceland var i sandheden et symbol på respekt og kærlighed mellem mennesker, uden at race og farve spillede ind. Albummet som står millioner af menneskers hjerte nær, og som TIME Magazine har nomineret som en af de bedste albums gennem tiden, har i år 25-års jubilæum, hvilket bliver fejret med en tourné.  Den 20. juli besøger Paul Simon og hans afrikanske venner Hernings Jyske bank boks, og jeg glæder mig til at være en del af det!