Hozier
28. november 2018
Store Vega, København V
Anmeldt af: Amir Amirian
Den irske kunstner Hozier lagde verden ned for 4 år siden med hans debutalbum, hvor særligt "Take Me to Church" gav genlyd med sine homoseksuelle undertoner og kirkens manglende forståelse herfor. Det er tydeligt på Hozier, at hans musik dyrker kristendommen på godt og ondt. Hans seneste udgivelser er EP’en "Nina Cried Power", hvor han forsat dyrker religionen, herunder gospelgenren. Hozier blander en række genre i sin musik, herunder Gospel, Soul, Blues, Folk m.v. og dette gennemsyrer alt musik han har udgivet til dato. Alt imens vi venter på hans næste album, som forventes at blive udgivet i 2019, så er Hozier taget på tourné, og denne aften gæstede han Store Vega på Vesterbro. Ved ankomsten var det tydeligt, at salen ville være pakket. På trods af jeg ankom relativ sent, nemlig midt i opvarmningen, så var der lang kø udenfor, og på trods af at der forsat var mennesker udenfor, så var salen proppet til randen. Den meget unge Andrew har en gudsbenådet stemme, der kan fylde en hvilket som helst sal. Vokalen går direkte ind i ens hjerte, og får ens krop til at runge. Den er fyldig, varm og omfavnende. Det er Hoziers store force denne kolde onsdag aften, hvor frostgraderne og mørket dominerer udenfor. Med "Like Real People Do" fik han sat rammerne for aftenens koncert, der i den grad blev sjælfuld og nærværende. Selvom han ikke talte meget med publikum, så var han nærværende og tilstedeværende i musikken. Sidst jeg så ham i Belgien, var jeg ikke lige så heldig. "Nina Cried Power" gav os imidlertid en forsmag på, hvordan Andrew ligeledes kan dominere. Modsat på EP’en, så havde sangen energi, og mere end jeg nogensinde har hørt hos Hozier før. Guitaren havde smæk på, og det samme havde trommerne. Alt dette imens gospelkoret og tonerne fyldte over Vegas gæster. Jeg følte jeg var inde i Kirken til messe og råbte Halleluja. Guitarsolen hertil var fantastisk, og mindede mig om noget skabt af Jack White. Det var enormt potent. Bandet havde imidlertid sine problemer igennem aftenen. Trommeslageren havde problemer med at holde et jævnt tempo, hvilket blev imødekommet med en standhaftig Hozier, da med sin tampende fod prøvede at indikere, hvilket tempo der skulle holdes. Derudover havde bandet svært ved at blive enig om, hvad de skulle spille under "Someone New", hvilket skabte stor frustration hos bassisten. Endvidere kunne man høre violinen og synthesizeren larme frygteligt i salen med summende lyde, hvilket nok ikke var hensigten. Andrew havde dog også sine udfordringer, her særligt med vokalregisteret. Dette gav sig særligt til udtryk under "Angel Of Small Death & The Codeine Scene", hvor han havde svært ved at synge omkvædet oktaven over. Imidlertid spillede de nummeret mere tight end jeg har hørt før, som var den afspillet fra pladen. Det var fantastisk at være vidende til, at det kunne lade sig gøre. Det gjorde det umuligt ikke selv at klappe med på den unikke rytme struktur. Under koncerten fik Hozier også inkluderet publikum, da han under "To Be Alone" fik publikum til at synge kor. Det var guddommeligt at mærke den stemning, der blev skabt. Under et spotlys udfoldede Andrew sine soloevner, da han under "Cherry Wine" var alene med sin guitar til stor tilfredshed for publikum. Aftenen sluttede med storhittet Take Me To Church, og på trods af vi ikke er særlig religiøse i Danmark råbte publikum ”Amen”, som var de til messe i en afroamerikansk kirke i Harlem. Koncerten sluttede dog ikke helt, da Hozier vendte tilbage med bl.a. et cover af "Say My Name".
None
Sætliste
- Like Real People Do
- Nina Cried Power
- Jackie And Wilson
- From Eden
- Angel Of Small Death & The Codeine Scene
- To Be Alone
- NFWMB
- Cherry Wine
- Shrike
- Arsonist’s Lullaby
- Moment’s Silence (Common Tongue)
- Someone New
- Movement
- Take Me To Church
Ekstra
- Say My Name (Destiny’s Child cover)
- Work Song
