Alligator Chopper er nem at gå til og hurtig at rengøre.
Alligator Chopper er nem at gå til og hurtig at rengøre.

Hak dine grønsager i købet af få sekunder

Jeg elsker en god bolognese, osso bucco eller anden gryderet, og i vintertiden er en god suppe alfa omega. Ofte kræver disse en del tid i køkkenet, særligt når det kommer til at hakke grønsager. En svensk opfindelse har gjort, at man kan hakke ens løg, hvidløg, ingefær, gulerødder, kartofler etc. på ingen tid.

Alligator Chopper – Rustfri Stål Vejl. Pris: 700,- kr. (www.spinchy.com)

 Ind imellem skal det gå ret stærkt når man står i køkkenet, og særligt i hverdagen når man kommer hjem fra studiet eller arbejdet. Andre gange gider man egentlig ikke stå i køkkenet, men maden skal jo på bordet. Gryderetter eller supper er ofte gode her, da det kun er forberedelsen der tager tid, og ellers passer retten sig selv. Forberedelsen til gryderetter og supper omhandler oftest at hakke ens grønsager.

Jeg har igennem de sidste 2 mdr. brugt Alligator Chopper, som jeg fandt nede i en hyggelig butik ved navn Spinchy på Gammel Kongevej i København. De sælger en del forskellig køkkenudstyr, og det er altid muligt at få en hyggelig snak med medarbejderne i butikken.

alligator4 (600x600)

Alligator Chopper har 3 forskellige hakke størrelse. Den lille er rigtig god til f.eks. hvidløg, chili og ingefær. Mellem størrelsen er rigtig god til f.eks. løg, gulerodsstænger etc. Den store er f.eks. rigtig god til kartofler, når man f.eks. vil lave pomfritter, eller når man vil grov hakke gulerødder, græskar m.v.

alligator2 (600x600)

Jeg har brugt hakkeren en del til gryderetter, og f.eks. fik jeg på en 10 minutter sat gang i en bolognese, da det tog mig ganske få minutter at få hakket alt til retten. Jeg har også bruge den en del til supper, hvor jeg skulle grov hakke alle grønsagerne. Det er virkelig en god hjælp i køkkenet og jeg har sparet en del tid på at hakke, da det f.eks. tager ganske få sekunder at hakke et helt løg, samt hvidløg. Endvidere slipper jeg for at mine øjne render i vand.

alligator-knife-large (600x600)

Chopperen har dog sine begrænsninger, og det er særligt når at dine grønsager bliver for hårde eller lange. Jeg prøvede at lave stænger af søde kartofler, men den var for hård til at chopperen kunne klare det. Faktisk var jeg lidt bange for, at jeg var ved at ødelægge chopperen, da jeg prøvede at lave de søde fritter. Chopperen er nemlig ikke skarp, men fungerer nærmere på den måde, at den flækker grønsagerne. Endvidere kunne den ikke klare for lange gulerodsstænger og nogle af dem fik en buede form pga. den måde hakkeren bevæger sig.

alligator1 (600x600)

Chopperen har et rigtig flot design, og det er stilfuldt. Jeg elsker, at den er nem at gå til. Endvidere er den nem at rengøre, da de har gennemtænkt det ved at have et underlag mellem riller. Når man tager den af efter brug, så fjerner den restgrønsagerne der er presset ned imellem rillerne. Endvidere kan den komme i opvaskemaskine. Det kan dog være lidt besværlig at gøre den helt rent i hånden – særligt når man hakker ingefær, da der kan sidde hår rester fra ingefæren.

Generelt er det en lækker opfindelse til køkkenet, og et super nice-to-have udstyr, men det er ikke et must have. Du sparer en del tid i forhold til når du skal hakke ud i hånden – særligt hvis du skal lave store portioner, men har du en god kniv, så kan man altid hakke manuelt.

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*