ARTIKLER

søn, 23 jul 2017

Halvslap helhedsoplevelse fra Sivas og Ukendt Kunstner på Grøn i Aarhus

Sivas og Ukendt Kunstner, Grøn 2017 i Aarhus

None

None

Autopiloten blev sat på fra drengene, der ingen vildskab havde i kroppen.

Tekst: Jesper Møl Trads

Foto: Sophie Baagø

Hvor var den Hans Philp, der sendte mig til en anden verden pakket ind af Jens Oles mesterlige kompositioner på Smukfest 2014 og Train i Aarhus et år eller to efter i samarbejde med Sivas? Hvor var den Sivas, der normalt hopper rundt på scenen i en rus blandet med Reza energiudladning? Grotesk nok, så var der nærmest Reza, der mest gang i under Sivas’ åbning af deres fælleskoncert. Kom nu, drenge. Jeg ved, at Ukendt Kunstner er på retræte, men jeg hører samtidig til koret, der finder det uforståeligt, at de bliver ved, når de i slutningen af 2016 fortalt alle, at de var udbrændte. Det var tydeligt denne eftermiddag i Aarhus, at glæden bliver mindre og mindre. Det er trist at se så stort et band med to unikke, fabelagtige kunstnere, efterhånden hiver tæppet væk under sit eget fundament. Som skrevet ovenfor, så har jeg været heldig at anmelde både Sivas og Ukendt Kunstner hver for sig og samlet, så jeg havde store forventninger til koncerten, der desværre ikke levede op til forventningerne. Det er trist, at et af dagens bedste numre, var Kesi, der gæstede scenen kort på Rica, hvor spilleglæden og energiniveauet strålede ud af Kesi og trak Sivas med op. Det burde ikke være rigtigt. Samtidig savnedes også Ukendt Kunstner faste band, de normalt har med samt Gili, der vel manglede på 3-4 numre og Lord Siva, der manglede på Ukendts første nummer. Det er en stor fare ved, at lave så mange numre på tværs af hinanden, at det bliver halve leveringer, når featurerings ikke er med.