ARTIKLER

tir, 09 feb 2016

headspace leder de unge på vej

Hvor går man hen når, man ikke har nogen at tale med

Rådgivningstilbuddet headspace er på få år gået fra at være et pilotprojekt til at være et af de unges foretrukne tilbud, når det kommer til alt fra til kærestesorger, udfordringer i familien, tristhed eller noget helt fjerde.

Hvor går man hen, når man ikke har nogen at snakke med, når tankerne tordner rundt i ens hoved, når ens forældre stensikkert ikke vil forstå en, og når det er alt for svært at få ordene ud over læberne og fortælle venner om ens store eller små problemer. Svaret er for en stigende andel af landets unge headspace. Siden headspace i 2013 slog dørene op, er rådgivningstilbuddet vokset voldsomt landet over. Det findes nu i ni byer foruden på chatten, hvor det er muligt at få hjælp og rådgivning alle hverdage i dagtimerne. »Vi har på et par år haft kontakt til omkring 14.000 unge, hvor vi har givet råd og haft samtaler om alt fra kærestesorger, tristhed, misbrug og familie problemer til selvmordstanker og selvskadende adfærd. Her er døren altid åben, og her finder du et fællesskab og frirum, hvor du bliver mødt af unge og fagfolk i øjenhøjde,« siger sekretariatschef Iben Nordentoft. headspace adskiller sig fra andre rådgivningstilbud ved at tage hånd om lige præcis de problemer, som den unge har brug for at snakke om, og som den unge sætter fokus på, og det er altid med udgangspunkt i den enkeltes behov. Til at kunne hjælpe landets unge har headspace foruden en række fuldtidsmedarbejdere uddannet over 400 frivillige, der står klar til at hjælpe. »I headspace bliver det dog ikke bare ved snak. Vi hjælper også til at finde den direkte vej til anden hjælp i kommuner eller regioner, som kan være en ukendt jungle for mange unge. Det er ikke alle unge, der ved, hvor de kan henvende sig, hvis man er bange for, at man er nedtrykt, savner socialt samvær eller har problemer derhjemme,« siger Iben Nordentoft.

Fandt en vej ud af angstanfaldene

En af de unge er Kathrine på 17 år. Hun var tit ked af det uden grund, og hun havde fået angstanfald et par gange. »Jeg vidste ikke, hvad der skete, og det skræmte mig,« fortæller hun. Hun ville ikke bebyrde hendes venner og familie med problemerne, for hun frygtede, at de var ligeglade med hende. »Det er noget andet, når man ikke kender den, man taler med. Når man bliver mødt af en, der tager en helt alvorligt og ikke dømmer en, men møder en med åbne arme,« fortæller Kathrine. Samtalerne i headspace har givet hende redskaber og gode råd til, hvordan hun skal håndtere sine problemer, og hun er selv overrasket over, hvor meget hun har fået det bedre ved at finde et frirum, hvor hun kan dele sine tanker. Kathrines situation er ikke unik. Mange unge ved ikke, hvem de skal tale med deres problemer om ofte af frygt for, hvordan venner og familie vil reagere. »Det kan ofte være nemmere at tage denne snak med vores unge frivillige, for de har andre perspektiver på tingene. De er ikke bange for at bruge deres personlige erfaringer, som psykologer og andre fagpersoner, og der er ikke nogen kommunale bånd, der gør, at man ikke kan følge den unge rundt i systemet og tage med over til andre tilbud. Vi bestræber os på at bakke ordene op med handling og følge de unge på vej – hele vejen,« fortæller Iben Nordentoft. FAKTA headspace headspace er et anonymt og gratis rådgivningstilbud til børn og unge i alderen fra 12 til 25 år. headspace findes i byerne København, Odense, Horsens, Esbjerg, Aalborg, Rødovre, Roskilde, Billund, og Herning. Ingen problemer er for store eller små, alt foregår på de unges præmisser, og der er ingen ventetid. Du kan komme direkte fra gaden i en af vores ni afdelinger, chatte eller ringe til det nærmeste center. Du kan læse meget mere på www.headspace.dk eller følge os på vores Facebookside www.facebook.com/HeadspaceDanmark

Case 1:

Emil: "headspace blev en vej ud af stofferne"

Jeg hedder Emil og jeg er 22-årig. Gennem en længere periode færdedes jeg i et miljø, hvor stoffer spillede en stor rolle. Jeg tog stort set amfetamin hver dag. Jeg havde det ad helvede til. Min kæreste var lige gået fra mig, og jeg savnede nogen at snakke med. I det hele taget følte jeg, at jeg var ved at blive småskør, men jeg vidste ikke, hvor jeg kunne gå hen med mine problemer. Jeg blev henvist af min lærer på teknisk skole, der kendte til headspace gennem sin søn. Jeg kunne godt lide tanken om, at man kunne komme og se, om man havde lyst til det, at det var gratis og uforpligtende, så jeg tænkte, at det ikke kunne skade, at give det et forsøg. Samme dag ringede jeg og fik lavet min første aftale. Det var enormt grænseoverskridende første gang at sidde og fortælle til en fremmed om ens problemer, men da jeg kørte hjem samme dag, kunne jeg mærke en enorm lettelse. Første samtale endte hurtigt i ugentlige møder. Jeg havde brug for nogle, som ikke kendte mig, der hørte på mig, for jeg følte ikke, at jeg havde styr på mig selv og kunne kende mig selv. De stillede en masse spørgsmål, der tvang mig til at tænke over, hvem jeg var, og hvad jeg gerne ville med mit liv. Det var virkelig afgørende, at de ikke var fordomsfulde. Jeg havde blandt andet samtaler med en rådgiver, der selv havde erfaringer med at tage stoffer, og det var befriende, at det var en, der vidste præcis, hvad jeg gennemlevede. I dag har jeg fået meget mere styr på mit misbrug. Jeg tager nu kun sjældent stoffer, jeg er begyndt at træne og har brudt kontakten med et par gamle venner. Og jeg ved, at hvis jeg får problemer igen, så er der altid nogen, der er klar til at snakke med mig i headspace.

Case 2:

Marie på 22 år: Hjalp med tabet af min far

Jeg befandt mig konstant i en sort tåge. Jeg kunne ikke komme op om morgenen, eller finde energien til at fokusere på mit nye studie og åbne bøgerne. Siden min fars død for et par år siden, havde jeg været ramt af sorg. Jeg havde prøvet forskellige forløb ved psykologer og sorggrupper, men jeg havde aldrig fundet noget, der havde hjulpet mig. Det hele blev for meget. Jeg var træt af at være deprimeret, og jeg var desperat efter at få hjælp. Det skulle være nu. Det tog tid at nå til den erkendelse og indrømme over for mig selv, at jeg havde brug for hjælp, men jeg er glad for, at jeg gjorde det. Jeg fik to rådgivere. De gav mig gode råd til at håndtere min sorg, og jeg fik også hjælp til at håndtere mit dårlige selvværd og mit behov for at præstere, som jeg også kæmpede med. Det, der gjorde forskellen, var, at jeg kunne snakke om præcis, hvad jeg ville. Der var ingen snævre rammer for samtalen eller indholdet af den, og det var okay, at det handlede om mine problemer, uafhængigt af, hvor små og ubetydelige de nu engang måtte føles. Det at jeg kunne komme, når jeg virkelig følte, at behovet var allerstørst, det var afgørende for mig. Jeg har fået det meget bedre i dag. Der er en enorm tryghed i, at man altid kan komme direkte fra gaden eller ringe, hvis man har det dårligt i stedet for, at man skal vente en måneds tid og huske det, der havde gjort en trist for mange uger siden. 

Case 3

Jesper på 23 år: Jeg kom over mine kærestesorger

Jeg savnede ham sindssygt. Jeg kunne ikke glemme min ekskæreste, ikke komme over ham. Jeg var virkelig ramt af kærestesorger i en sådan grad, at jeg havde meget svært ved at koncentrere mig, og jeg havde svært ved at tage mig sammen om dagens gøremål. Jeg hørte om headspace og gav det en chance. Først fik jeg råd fra en kvindelig frivillig, men jeg savnede en mands syn på, hvorfor det var gået galt, og vi var gået fra hinanden, om det var mig, der var noget galt med. Jeg følte mig ekstremt modløs. Jeg havde det som om, at alt var gået i stå, og der var ingen vej ud af det. Jeg snakkede med min ungerådgiver om kærligheden, hvad det var for en størrelse både for heteroseksuelle og homoseksuelle, og hvorfor det hele var så svært. Jeg følte lidt som, at det var verdens afslutning, men i løbet af de samtaler fik jeg hjælp og støtte til at forstå, hvad der var sket, at det ikke nødvendigvis var mig, der var noget galt med. Jeg fik en helt anden tiltro til mig selv, og efter en håndfuld møder, sad jeg tilbage med en tro på, at det nok skulle gå, at jeg er nok i mig selv, og at løbet ikke var slut. Jeg skulle nok klare den, komme videre og finde en ny kæreste.