MUSIK INTERVIEW & TRENDS

tor, 16 jun 2016

Hvad er Pinkpop for en størrelse?

Pinkpop minder på mange måder om Northside, med den forskel at man kan campere på Pinkpop.

Dette er andet år i streg, at jeg har det privilegie at rejse rundt i Europa for at dække en festival, da mange af hovednavnene, som gæster de danske festivaler også kommer til udlandet inden. Sidste år var jeg i Belgien til Rock Werchter, og i år er jeg på Pinkpop.

Af:

Amir Amirian

Valget i år faldt på Pinkpop på grund af programmet. Jeg er først og fremmest en musikfreak, og derfor kommer det i første rækker. Dernæst vil fede omgivelser, i form af fest, performance art og andet underholdning være noget, der kunne trække mig. Den anden del har Pinkpop ikke meget af. De havde en passage på festivalpladsen, hvor man kunne spille arkadespil, se kunst, tage billeder med en Paul McCartney figur m.v. Denne del var en smule sløvt, men trods alt var der lidt at hygge med når man ville have en pause fra de to store scener. Jeg vil dog sige, at det trods alt er musikken jeg kom for, og derfor betyder denne del ikke så meget for mig.
None

None

Musikprogrammet var eminent, og jeg synes virkelig, at Pinkpop havde et af Europas bedste musikprogrammer. Jeg synes der var en rigtig god balance mellem helt store navne, samt en god håndfuld mellemstore navne. De små og alternative navne fandtes ikke rigtig på plakaten, og ellers var der hollandske navne som jeg ikke kender. Generelt må jeg bare bøje mig i støvet for Pinkpops valg af musik. Jeg synes der var et godt mix af genre og lidt til en hver smag. Mit indtryk er dog, at publikum ikke på samme måde danser og indlever sig i musikken som i Danmark. Publikum står i større grad stille og nyder musikken. Endvidere synes jeg ret ofte, at lyden var dårlig. Jeg ved ikke om det er på grund af dårligt udstyr eller om det var elendige lydmænd. En ting jeg synes Pinkpop gjorde bedre end alle andre festivaler var deres hurtige service. Det var ikke længe man skulle stå i kø for en fadøl, hvis man overhovedet skulle stå i kø. Jeg tror det længste jeg ventede var 2 min. Det er imponerende. Endvidere var øl billig på festivalpladsen. Det kostede ca. 37 kr. for en 0,5 L fadøl. En ting de ikke kan finde ud af er at skænke øl. Alle øllene havde en højde af fire fingre skum i plastikkruset, der havde en størrelse på 0,75 L. Jeg fik min halve liter, men jeg var træt af at skulle vente 10 min på at skummet havde sat sig, eller at mit fjæs skulle dækkes i skum når jeg ikke kunne vente. På mad fronten svingede kvaliteten utrolig meget. I passagen, der lå ude i siden var der relativ god mad, og til fornuftige priser, ca. 50-60 kr. for en burger, som smagte fint. Derimod var maden lige ved siden af scenerne mildest talt elendigt og dyrt. Jeg blev ikke mæt på trods af jeg betalte 75 kr. for en durumrulle. Det er sgu en ommer. Endvidere var udvalget af sundt eller hvad jeg vil kalde et ordentlig måltid mad ikke til at finde. Det var primært fastfood eller en ris- og pastaret som ikke indeholdte andet end kulhydrater. Jeg glæder mig til at spise grønsager når jeg kommer hjem. Her synes jeg f.eks. at Roskilde Festivalen klarer sig væsentlig bedre. Der er et vidt spænd af mad, og det hele behøver ikke at være pomfritter, burger eller pizza.
None

None

På mange måder minder Pinkpop mig om Northside festival. Festivalpladsen er en stor cirkel, hvor der er to større scener, hvor hovedartisterne går skiftevis på hver scene, således at man ikke går glip af den musik man gerne vil høre. Dette fungerer rigtig godt for jeg missede kun 2 kunstnere som jeg gerne ville se, da de spillede på det mindre scener. Det er dog okay. Det er dog lidt skidt, at de ikke kan lave en gå pause på 15 min. fra den ene kunstner til den anden. Programmet var sat sammen således, at når den ene går af på den ene scene, så går den anden på samtidig på den anden scene. Der hvor Pinkpop i høj grad varierer fra Northside er, at man kan campere på Pinkpop. Dette er dog ikke en vild campingplads som Roskilde Festival. Jeg har mildest ikke set nogen festivaler, der er lige så festlig på campingområdet som Roskilde. Her må man sige, at den er en ener, som man nok ikke ser andre steder. Lidt fest er der dog på Pinkpops campingområde. Det fede er, at de har en kæmpe hal, hvori man kan feste indtil sent på natten. Dermed kan de trætte festivalgænger få lov til at sove med minimal larm omkring en. Jeg har lært en vigtig ting. Vi gør det utroligt godt i Danmark. Nu må man endelig ikke tro, at det betyder, at Pinkpop gør det dårligt, for de gør det også godt, men de danske festivaler er mindst lige så gode. Derfor mener jeg kun det er værd at rejse, hvis musikprogrammet er til det. Faktisk er Roskilde Festival den eneste festival som jeg har været på, hvor jeg ville rejse langt for den. Det er nemlig ikke musikprogrammet, der er trækplasteret. Hvis jeg skulle tage tilbage til Pinkpop ville det være fordi de havde et ligeså stærkt program som i år. Ellers vil være nemmere at rejse til Århus, Skanderborg, Odense, Roskilde etc., da har det samme at byde på, hvis ikke mere.