SEXBREVKASSE

ons, 07 nov 2018

Hver fjerde unge dansker er YouTube kultfan

Med mere end 41.500 besvarelser er undersøgelsen af danske unges medievaner, en af de største nogensinde. (Pixabay)

Ny undersøgelse af Gonzo Media giver det måske mest omfattende indblik ind i den danske YouTube-kultur. Mere end 41.500 besvarelser fra YouTube-fans over hele landet viser, hvor tæt et forhold YouTuberne og deres fans har. Hver fjerde betragter sig som kultfan – og følger med i alt, hvad deres idoler laver.

København, oktober 2018 – YouTube er det, de unge vil have. Det kan der efterhånden næppe sås tvivl om, men skulle man have sine forbehold, så er det lige blevet understreget i en omfattende landsdækkende undersøgelse, som Gonzo Media har lavet blandt unge fans i samarbejde med ni af Danmarks mest populære YouTube-stjerner. Med mere end 41.500 besvarelser er undersøgelsen en af de største nogensinde blandt de danske unge omkring: Deres medievaner, deres forbrug af og holdninger til YouTube og influencers, tanker omkring sponsorerede reklamesamarbejder, og hvordan de ser ungdomskultur i det hele taget. Besvarelserne er overvejende fra unge mellem 8 og 21 år, og langt størstedelen af besvarelserne (75%) er fra unge mellem 10 og 16 år, fordelt på ca. 60% piger og 40% drenge.

Begejstret CEO: ”Unikt billede af, hvad der driver de unge”

Bag undersøgelsen står influencer marketingfirmaet Gonzo Media, som i al sin simpelhed har delt en række spørgeskemaer i samarbejde med en række af de mest populære YouTube-stjerner: Bl.a. Alexander Husum, Anna Briand, GEX, Emilie Briting, Fredrik Trudslev og Robins Amse. Og ikke overraskende er CEO Martin Wiinholt begejstret for det indblik, som vi hermed får i de unges adfærd på den populære videoplatform.
None

None

”Vi lever af og med de unges begejstring for YouTube hver eneste dag. Men alligevel er det svært ikke at blive overvældet af de mange svar, vi har fået, som giver et helt unikt billede af, hvad der egentlig driver de unge – og ikke mindst hvad de tænker omkring nutidens mediebillede i det hele taget. Der er mange spændende svar, men den vigtigste læring er nok, at YouTube-kultur ER ungdomskultur,” siger Martin Wiinholt, CEO hos Gonzo Media. ”Undersøgelsen er ikke repræsentativ i den forstand, at vi ved de pågældende YouTubere også har mange seere, som er ældre end gennemsnittet her i undersøgelsen – men det ændrer ikke på, at vi har fået over 41.000 svar på, hvad unge går op i – og dét er spændende,” fortsætter Martin Wiinholt.
None

None

Drenge ser mest YouTube

Undersøgelsen bekræfter, at den danske ungdom bruger meget tid på YouTube. Ca. 40% svarer, at de bruger mellem 1 og 3 timer om dagen på YouTube, mens mere end hver fjerde bruger mellem 3 og 6 timer om dagen på YouTube (27,2%), mens yderligere 7.5% svarer, at de ser mere end 6 timer om dagen. Ifølge undersøgelsen ser drenge markant flere timer YouTube om dagen. Mere end hver anden af drengene svarer, at de ser mere end 3 timer om dagen (51,9%) mod kun en fjerdedel af pigerne (25,60%). Det bunder til dels også i, at de kanaler, som følges mest af drenge, traditionelt har længere videoer. Det er typisk gaming- og entertainment-kanaler som GEX, Robin Samse eller Alexander Husum, hvor deres videoer kan være lange gameplay-seancer eller komplicerede sjove pranks. Hos eksempelvis Emilie Briting eller Anna Briand er videoerne derimod ofte lidt kortere. Til gengæld tilbringer piger så sideløbende mere tid på især Instagram. ”Det er interessant, hvordan drengene ser markant mere YouTube hver dag end pigerne. Men ikke overraskende. Det er udtryk for, at YouTuberne laver forskelligt indhold. Inden for gaming- og entertainment er videoerne længere, end de er inden for lifestyle. Det interessante er, at disse kanaler også typisk har et yngre publikum, så vi dermed kan se, at de helt unge bruger mest tid på YouTube,”siger Martin Wiinholt. Og netop det er måske også en del af forklaringen på, hvordan undersøgelsen viser, at gaming- og entertainment-kanaler har et ganske særligt tag i deres seere. På tværs af besvarelserne fra disse kanaler er gennemsnitsalderen 13,3 år, mens lifestyle-kanalernes publikum i gennemsnit er 15,3 år.

Hver fjerde betragter sig selv som kultfan

På tværs af undersøgelsens mere end 41.500 besvarelser betragter næsten hver fjerde sig selv som ”kultfans” – ekstremt dedikerede fans, der skriver i kommentarerne, møder op hvis muligt for at få autografer fra deres idoler, køber merchandise og generelt følger med i alt, hvad deres favorit-YouTuberlaver. Flertallet – 74,5% – betragter sig i højere grad som ”followers”. Dvs. dem, som ser YouTube-videoerne for underholdning eller inspiration, men som ikke typisk skriver i kommentarfeltet eller møder op tilmeet’n’greet, hvilket på sin vis kan sammenlignes med, hvordan de fleste ser TV – men så alligevel ikke. Hele 24% betragter sig selv som kultfans. Og det er ifølge Martin Wiinholt meget sigende for forholdet mellem YouTuberne og Generation Z. Men samtidig har alle YouTubernes faste seere en tæt ”relation ” til deres idoler – kultfans eller ej. ”TV har et transaktionelt forhold til seerne. Man sætter sig ned og ser, hvad der bliver vist. Men YouTuberne har et relationelt forhold til deres seere. Det unge publikum kan kommunikere med deres idoler, se dem udvikle sig sammen med dem selv og se dem gennemgå nogle af de situationer, som er en del af at vokse op. Det skaber et stærkt bånd – og det kommer også til udtryk her, hvor vi kan se, at hver fjerde betragter sig selv som kultfan. Og især de helt unge betragter sig i højere grad som kultfans, hvilket også viser, hvilken vej udviklingen går ,” siger Martin Wiinholt.