FILM, TV & TEATER

tir, 27 jan 2015

Hvor lang skal en p-pille pause være?

Kvinde på 17 år fra Københavns kommune.

Jeg har altid troet, at man skulle holde pause 7 døgn med P-piller; altså f.eks. tirsdag til tirsdag. Og ikke f.eks. tirsdag til onsdag, dvs. på 8.dagen. Så det har jeg gjort i flere år!! Nu er jeg nervøs for, at det kan have alvorlige konsekvenser? Ved I noget om, hvorvidt dette er tilfældet? SVAR: Du kan være helt rolig. Du gør det rigtigt. Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal tage dine p-piller, kan du altid kigge på indlægssedlen i pakken. Der skulle være en grundig vejledning. Det er vigtigt at læse den, fordi det er forskelligt fra mærke til mærke, hvordan pillerne bruges. Men for det meste skal du tage din allerførste p-pille på din menstruations første dag (den første dag, når du bløder). Tag så en pille dagligt i 21 dage og hold så 7 dages pause og fortsæt med 21 nye piller. I pausen får du en blødning, som ofte er svagere end, når man ikke tager p-piller. Det er vigtigt at tage pillerne korrekt, men det handler især om at undgå graviditet. Det betyder, at hvis du glemmer piller eller holder for lang pause (for eksempel 8 dage), så beskytter de ikke mod graviditet. Du kan læse mere om p-piller på Sexlinien.dk eller finde  indlægssedlen til dine p-piller ved  klikke ind på www.indlaegsseddel.dk og skrive mærket på dine piller. Hvis du altså ikke har gemt indlægssedlen. Hilsen Sexlinien