SEXBREVKASSE

man, 08 jan 2018

Hvor var du mor?

" Hvor var du, Mor ? " Holbæk Teater og Fair Play. (Foto: Mie Neel)

Tiden læger alle sår, men hjertet bærer alle ar. -

Teatret Fair Play og Holbæk Teater præsenterer teaterdokumentaren, ”Hvor var du mor?” som spiller på Teatret Fair Play d. 22. + 23. januar 2018 kl. 19.00.

Forestillingen havde premiere i maj 2017, og spillede for fulde huse i syv lokalområder i Holbæk Kommune. Til næste efterår skal den på turné rundt i hele landet. I teaterdokumentaren ”Hvor var du mor?” følger vi Sidsels vej igennem livet. En opvækst i et utrygt hjem, seksuelle overgreb og en mor, der affærdigede hende, når hun søgte hjælp. Siden blev Sidsel kastet rundt i systemet, fra det ene opholdssted til det næste. Hun finder trøst i hårde stoffer og skaffer penge ved at prostituere sig. Lige til den dag, hvor hun møder Tommy, som elsker hende for den, hun er. Han får hende ud af prostitution og stoffer, og de har elleve lykkelige år sammen. Indtil Tommy alt for tidligt dør. Af en overdosis… Nu står Sidsel selv på scenen for at fortælle sin ærlige og upolerede historie sammen med skuespiller Henrik Steen Larsen. Foto: Mie Neel Hver især skal vi finde vores vej igennem livet og lære at håndtere de udfordringer og omstændigheder, vi møder undervejs. Nogle udsættes for langt større udfordringer end andre og det er dét som forestillingen Hvor var du mor? sætter fokus på. Forestillingen er lavet som en teaterdokumentar, hvor virkelighedens hovedperson selv medvirker med sin egen personlige fortælling – sat i scene sammen med en professionel skuespiller og med teatrets virkemidler.

Pressen skrev ved premieren:

”For det giver meget mere pondus til forestillingen, at man ved, at den person, som står og fortæller om en barsk opvækst med skiftende svigt og kun få lyspunkter, faktisk selv har levet det liv.Og at hun på trods af alt det er kommet ud på den anden side, så hun kan fortælle om det i dag." Billetter til forestillingen