REJSER

lør, 09 jun 2018

Hvordan man flirter?

Flirt handler rigtig meget om øjenkontakt. (Colourbox)

Dreng/Mand på 15 år fra Frederiksberg Kommune

Hej Jeg vil gerne spørge om hvordan man flirter? Fx. Når jeg ser en dejlig pige i bikini, hvad skal jeg så sige for at hentyde til at hendes røv er god? Og i det hele taget, hvordan starter man en samtale hvis man vil snakke frækt?

Svar:

Hvis du gerne vil i kontakt med nogen, som du ikke kender, så kan det godt virke voldsomt, at starte ud med at kommentere på deres krop. Faktisk skal man generelt være varsom med at kommentere på andre folks udseende, hvis ikke de har spurgt om ens holdning. Det er jo ikke sikkert, at pigen i bikini, er interesseret i, at høre din mening om hendes røv. Derfor kan det være bedre, at starte med at spørge hende om noget, f.eks. hvad hun hedder, hvad hun interesserer sig for eller hvis du ser hende i bikini, kan du spørge hende om vandet er varmt eller om hun vil have en is. Det kan være ligeså flirtende, at snakke med nogen om almindelige ting, fordi flirt tit handler om kemi og stemning og ikke om, at man siger noget frækt. Flirt handler også rigtig meget om øjenkontakt, så en måde du kan flirte med en pige du ikke kender kan også være at kigge hende i øjnene og smile og måske holde øjenkontakten lidt længere, end man ellers ville - eller kigge lidt oftere, end man ville gøre, hvis man ikke var interesseret. De frække ting kan være gode at gemme, til man kender den anden og har opbygget en relation, hvor man ved, at den anden også har lyst til at snakke frækt. Tak for alle spørgsmålene Sexlinien for unge siger tak for dit spørgsmål – vi håber, vores svar har medvirket til, at du måske kunne løse dine problemer. Har du mere at spørge om eller vil du have uddybet dit svar, kan vi også fanges på vores telefon eller chat på Sexlinien.dk, hvor vi også laver rådgivning, hvis du ikke lige kan bruge vores brevkasse igen. Vi tager telefonen kl. 15-17 og chatter kl.15-17 på alle hverdage. Nummeret er 70 20 22 66.