MUSIK INTERVIEW & TRENDS

tir, 12 dec 2017

Indisk Tourné for Dansk grunge band!

Efter koncerten på Mood Indigo, smutter InCrest forbi Goa for at spille på Hard Rock Hotel.

InCrest er i anledningen af festivallen Mood Indigo, blevet inviteret til Mumbai, Indien, for at optræde på en af festivallens større musikscener. Mood Indigo som har eksisteret siden 1971, er et af landets største kulturelle festivaller og får hvert år besøg af mere end 130.000 gæster og især studerende. Både nationale og internationale artister som Porcupine Tree, Simple Plan og Katatonia har optrådt på festivallen gennem tiden.

https://youtu.be/MNASlY9Oi98?list=PL3Suw15FsV61q2L14s8aEgbD_wqZSqcju Det er arrangørerne IIT Bombay, som selv har kontaktet bandet omkring gigget. InCrest skal spille lille jule aften d. 23. Dec 2017, Efter koncerten på Mood Indigo smutter bandet forbi Goa, hvor bandet er blevet hyret til at spille på Hard Rock Hotel, inden turen går til Delhi og så hjemad. Den danske ambassade i Indien har foruden hjælp, vejledning og promovering, stået for omkostningerne ifb. med rejsen til og fra Indien, og været en stor del af at realisere begivenheden. Det er et kæmpe skridt for InCrest og dansk upcomingmusik, at sådan noget kan lade sig gøre. ”Det er så noget man går og drømmer om, men aldrig rigtig tror på sker, ligesom at blive opdaget på youtube, eller få tilsendt en pladekontrakt på mailen. Det bliver super spændende, og meget anderledes at spille på så ukendt et territorie, man ved jo aldrig hvad der kan ske efter sådan en mulighed. Indien er jo bestemt ikke et dårligt sted at få en god fanbase.” Malte Slywest ” ”Det at blive kontaktet uopfordret, af en af de største festivaller i Indien, der gerne vil have at Vi (InCrest) skal komme og spille, var ikke noget jeg lige havde troet ville ske foreløbigt. Det er både en anelse surrealistisk men samtidig også rart at få bekræftet, at alt det hårde arbejde vi har lavet, for at sprede vores musik ud i verden, har vist sig at give pote.” Anders Hagedorn-Olsen