Eksil-irereren Dave King spiller keltisk punk på Store Vega med sit amerikanske band, Flogging Molly
Eksil-irereren Dave King spiller keltisk punk på Store Vega med sit amerikanske band, Flogging Molly

Irsk energibombe fik Vega til at eksplodere

Flogging Molly

Store Vega, København V

20. august 2018

 

Jeg har set Flogging Molly en del gange efter hånden, og selvom hver koncert er unik, så fastholder de en særlig ting – de giver den fucking gas. Bandet har kun et gear og det er fest og smadder! Min opfattelse er dog, at de har et særligt forhold til Danmark. Dave & Co. har nemlig været ekstrem nærværende de gange jeg har set dem live, hvilket i min optik er meget sjældent for et band, også for de bands der faktisk går op i deres musik, koncerter og deres fans.

Jeg elsker traditionelt irsk musik, men jeg elsker rock mere. Derfor er Flogging Molly den perfekte kombination, men det vigtigste er dog, at de leverer deres musik til perfektion. De er utrolige dygtige musikere, der er helt fantastiske live. Aftenen i Store Vega var ingen undtagelse, på trods af en meget sløv start. Lydmanden må have drukket en Guinness eller to for meget, for lyden var mildest talt elendig under åbningsnummeret There Is Nothing Left. Der gik dog nogle numre før, at der var rettet op på dette, men gudskelov nåede lydmanden at blive ædru til Drunken Lullabies, hvor lyden endelig var et irsk rockband værdigt. Aldrig har en banjo været så sexet og Rock’N’Roll på en og samme tid.

Allerede 5 numre inde i koncerten begynder jeg at få ondt i hænderne af at klappe så meget. Stemningen er i top inde i Vega og publikum er ved at koge over. Selv står jeg omme bagerst helt svedig af at danse, klappe og synge højt, alt imens jeg kan se at største delen af publikum har travlt med at lave mosh pits. Los Angeles bandet, der har rødder fra Irland, spillede en god blanding numre fra deres forskellige albums, herunder fra deres seneste plade, som er ganske glimrende, hvor vi fik numre såsom Life Is Good, The Hand of John L. Sullivan m.v. Der er dog ingen tvivl om, at publikum reagerede kraftigst på deres gamle numre. Heldigvis slap vi for at høre noget fra Speed og Darkness, som er det eneste album Flogging Molly har lavet, der ikke er noget at råbe hurra for.

Hvad klassikerne angår, så fik vi hvad vi kom for, herunder sange såsom The Likes of You Again, Swagger, Float, Black Friday Rule, The Seven Deadly Sins, What’s Left of the Flag, Salty Dog If og I Ever Leave This World Alive. Ikke mindst fik vi Devil’s Dance Floor, hvilket var aftenens højdepunkt. Det var tydeligt at mærke, at energien havde sit højdepunkt her.

Igennem koncerten var Dave utrolig nærværende, og han fik også givet udtryk for hans utilfredshed over, at Danmark tæskede Irland 5-1 i kvalifikationen. Endvidere jokede han som altid med publikum, og fortalte grove jokes såsom ”den største fejl jeg nogensinde har begået var da jeg blev alterdreng. Mine knæ har aldrig været de samme siden”.

Det var tydeligt at hele Vega havde en fantastisk aften i selskab med de irske drenge. Som altid sluttede koncerten af med Monty Python Always Look on the Bright Side of Life – hvilken en dejlig måde at forlade en koncert på. Et kæmpe smil over hele krydderen.

 

5-T-anmeldelse red

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*