SEXBREVKASSE

tor, 24 nov 2016

Jabra ligger lunt i svinget

Jabra er kendt for deres headset i erhvervsregi, men kan de holde samme markedsposition når det gælder hovedtelefoner til underholdningsbrug. De er nu ik’ så ringe endda, som man ville have sagt, hvor jeg kommer fra.

Anmeldt af: Amir Amirian

Vega er over-ear hovedtelefoner, som har aktiv støjdæmpende funktion, men det er begrænset hvor meget den dæmper af udefrakommende støj. Bevares jeg kan tydelig høre, at den fjerner støj når jeg slår knappen til, men sammenlignet med Bose Quietcomfort serien og Sennheiser Momentum Wireless, så må Jabra se sig slået i høj grad. Prisforskellen skal dog her tages i betragtning. Endvidere kører aktiv støjdæmpning på et AAA batteri, så husk at sluk for funktionen når du ikke bruger dem. Hvad angår lyd, så er disse hovedtelefoner ganske glimrende. Lyden er balanceret og man får hele lydbilledet med. Der er en god bund og bas, men samtidig forekommer lyden mig lidt indelukket, ulm og mørk. Jeg kunne godt bruge en lidt mere åben lyd, der havde mere top. Dette høres særligt på

Dance of the Sugar Plum,

af Tchaikovsky. Jeg synes dog, at hovedtelefonerne gør sig glimrende til hip-hop og rock på grund af den gode bund, hvilket kan høres på

Close Your Eyes

af Run the Jewels og

Killing in the Name

af Rage Against the Machine. Endvidere kan man adskille de enkelte instrumenter nemt. Lydbilledet mudre dog en smule til ved meget støvet musik, såsom

Icky Thump

af the White stripes. Jeg er vild med designet på hovedtelefonerne. Designet er disket, men samtidig stilfuldt. Endvidere er de meget behagelige at have på, og jeg kan have dem på i mange timer i streg uden chikane. Der er fjernbetjening i ledningen, men ingen volumenknap, hvilket er en skam. Endvidere er der en fed lytte funktion på højre hørekop. Hvis man trykker derpå, så slår den mikrofonen til og musikken gøres lydløs, hvormed du kan snakke med folk omkring dig uden at tage hørebøfferne af. Jeg ville dog ønske de havde lavet funktionen om til en pause funktion i stedet for lydløs funktion, for musikken spiller videre imens du snakker med folk. Endeligt medfølger der en taske og en adapter til flyrejser.
None

None

    Jabra Move Wireless Vejl. pris: 799 kr. (fundet til 499 kr. på pricerunner Jeg er mindre imponeret af Jabras design, hvad angår Move Wireless. Kopperne er lavet af en type plastik, som får dem til at se ultra billig ud. Jeg har hovedtelefonerne i rød farve, og der fremstår plastikket endnu billigere. Det er en skam, da resten af hovedtelefonerne er bygget af metal, stof og syntetisk læder, som ser ægte ud. På vestre kop er det muligt at styre ens musik. Endvidere kan man tage opkald m.v. Disse høretelefoner er dog ikke gode til at føre en samtale i, hvilket er spøjs eftersom, Jabra er kendt for deres samtalehøretelefoner. Når venner ringede måtte jeg slå over på min telefon, da min stemme gik dårlig igennem. Hvad angår lyden, så er denne ganske middelmådig. Den er hverken dårlig eller god. Det er muligt at få en fornuftig og afbalanceret lyd til alle genre. Det virker dog til, at detaljerne i lydbilledet går tabt. Samtidig synes jeg lyden er mørk, ulm og indelukket. Den har dog en go’ bund og en fin bas. Move Wireless er et par ganske glimrende høretelefoner taget prisen i betragtning, men jeg ville personligt betale en 350 kr. mere og få bedre lyd og et flottere design. Jeg ville derfor gå til Jabras rival Plantronics og købe BackBeat Sense, der kan fås for ca. 850 kr.
None

None