Funktioner og design
X4 er slank, kompakt og vejer næsten intet – kun 14,8 gram. Endvidere er den virkelig flot og elegant. Det eneste negative ved dem er, at man oplader via en clips, hvilket jeg synes er ekstremt dumt, da man er på røven, hvis man mister denne clips. Den giver 8 timers batteri, hvilket er ret godt. Endvidere medfølger der en lille taske.
Jaybird har gjort X4 vandtæt, hvilket er godt. Dermed kan du trygt tage dem med på løbeturen selvom det pisser ned. Pasformen er helt perfekt. De sidder rigtig godt i ørene, men det kræver at man investerer lidt tid til at finde de rigtige øredutter, der passer ens øregang. Heldigvis er der en del forskellige størrelser at vælge imellem.
Jeg synes X4 er alle pengene værd, og jeg kan bestemt anbefale dem til enhver, der skal ud at investerer i sportshovedtelefoner.
Konklusion
Jaybird har ikke ændret frygtelig meget på X4 i forhold til deres tidligere model X3. Den nye version er blevet gjort vandtæt, og man har forbedret pasformen. Derudover er der ikke meget nyt under solen.