Join the fight sammen med WWF, Ree Park, Joey Moe, Oh Land og Wafande
Join the fight sammen med WWF, Ree Park, Joey Moe, Oh Land og Wafande

Join the Fight

Problemerne eskalerer lige nu i det østafrikanske land, Kenya. Krybskytteri, konflikter mellem lokale masaier og de vilde dyr samt klimaforandringer, er nogle af de problemer som WWF Verdensnaturfonden i fællesskab med Ree Park Safari skal sætte fokus på kampagnen ’Join the Fight’. Jagten på at finde de sejeste Wildlife Fighters, der skal med WWF, Ree Park, Joey Moe, Oh Land og Wafande til Kenya for at sætte fokus på problemerne, er netop sat i gang!

 Afrikas dyr, mennesker og natur er under massivt pres. I Kenya er klimaforandringerne ikke længere en fjern fremtid, men allerede en realitet. Alligevel fortsætter de lokale med skovafbrændinger og overgræsning af kvæg, som er med til at forstærke klimaforandringerne. De lever i en mentalitet, hvor livets udfordringer bliver taget dag og for dag, og de tænker ikke over, at der er en dag igen i morgen.

I Kenya er der alvorlige konflikter mellem masaier og løver. Løvernes naturlige byttedyr er langsomt forsvundet fra deres territorier, som har ført til flere angreb på de lokale masaiers kvæg. Det er masaierne ikke tilfredse med, og ser derfor ikke andre muligheder end at dræbe løverne en for en.

De vilde dyr i Afrika er også truet af krybskytteri. Krybskytter dræber vilde dyr for at sælge produkter fra dem videre på det sorte marked. Myter fortæller, at løvens knogler, elefantens stødtænder samt næsehornets horn har helbredende egenskaber og det er blandt andet grunden til, at de er efterspurgte varer, der driver fattige mennesker til at begå krybskytteri.

”Kenya er et af de områder i verden, der oplever alarmerende problemer af mange forskellige aspekter. Ikke alene klimaforandringerne lægger et enormt pres på landet – men også interne konflikter er forstærket de seneste år, som betyder, at løven nu er betegnet som en ’sårbar’ art. Derfor håber jeg, at vi kan finde de sejeste og modigste Wildlife Fighters til vores hold, der har lyst til at kæmpe for Afrikas truede dyr og natur,” understreger Gitte Hemmingsen, leder af WWF’s WildSchool.

Ree Park Safari der er ejer af Karen Blixen Camp i Kenya, byder på fantastiske naturoplevelser og bevarelsesprojekter af truede dyr og natur i hjertet af Afrika.

Vi ved fra vores mangeårige arbejde med naturbevarelse i Masai Mara at det nytter noget at kæmpe, det gør en forskel at sikre naturen som levested for elefanter, løver og alle de andre forunderlige skabninger på den afrikanske savanne, men vi skal have de kommende generationer med i kampen for at lykkes på sigt,” fortæller Jesper Stagegaard, direktør i Ree Park Safari.

 Er du en Wildlife Fighter? Lion_forside

Har du passion og power, lyst til eventyr og brænder du for at gøre en forskel? Er du mellem 14-18 år og har du lyst til at kæmpe for Afrikas truede dyr og natur? Så er det måske lige DIG, vi søger. Vi har brug for fighters på vores hold, der sammen med WWF Verdensnaturfonden, Ree Park Safari, Joey Moe, Oh Land og Wafande skal med til Kenya for at handle og gøre en forskel.

Tilmeldingen er nu åben på http://www.wildschool.dk/. Her kan du læse meget mere om kampagnen og ekspeditionen.

WILDSCHOOL 2018

•WWF’s kampagne sætter fokus Afrikas truede dyr og natur herunder tre cases: Climate Change, Human-Wildlife conflicts og Wildlife Crime.

•WildSchool er for unge mellem 14 og 18 år fra hele landet.

•Tilmeldingen er åben nu på www.wildschool.dk

•De 30 udvalgte aspiranter skal på BaseCamp i Ree Park 26.-27. maj.

•Ekspeditionen til Kenya finder sted 30. juli til 6. august 2018 – som Wildlife Fighter skal man afsætte tid til pressearbejde og lign. både før og efter rejsen.

Læs mere om WWF Denmark her.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*