En stemme, der rør og får dig til at dagdrømme
Store Vega, København V,
9. december 2015
Anmeldt af Amir Amirian
One man and one guitar is all it takes.
Det beviste Gonzalez, da han onsdag aften gik på scenen i Vega. Han stod mutters alene på scenen med hans guitar og spillede Crosses. En dejlig start på hvad jeg derfra vidste, ville blive en dejlig aften.
Herefter kom hans band på, hvor de spillede What Will. Sammen viste de, at de i den grad har styr på rytmer og er sammenspillet. De lavede nogle fede temposkift og de spillede tight. Rytmerne fik en til at bevæge hofterne, som var jeg i Chile (red. José Gonzalez er oprindelig chilensk). En ting er sikkert. José er en vild guitarist. Han er anderledes i form af, at han ikke spiller de vilde soloer m.m. Det der gør ham exceptionel er de rytmer han formår at få frem. Endvidere kan han sprede sine fingre som ingen anden, hvilket gør at han når båndene på sin guitar på trods af stor mellemrum. Han spiller nogle vilde akkorder.
Hans stemme er fænomenal. Jeg driver hen og bliver helt saglig. Musikken er stemningsfuld, og hans stemme komplimenterer dette perfekt. Det gør, at jeg bliver glad, rørt, emotionel og sentimental på en gang. Jeg må indrømme jeg får et lille man crush når jeg hører ham. Dette kunne man bl.a. høre på Forrest. Det er spøjst, at musikken lyder så idyllisk når der bliver sunget om en skovbrand.
Denne aften på Vega føltes som, at José følte sig hjemme. Han snakkede ikke meget, men når han snakkede så snakkede han svensk med os. Det er dejligt når ens nabo føler sig hjemme. Det giver lidt ekstra til koncerten.
Gonzalez spillede en god blanding fra 3 studiealbums. Jeg var utrolig glad for, at han spillede Killing for love, som er fra In Our Nature pladen. Vi fik også numre som Leaf Off/The Cave, Every Age, Let it Carry You og With The Ink Of a Ghost, som alle er fra hans nye plade. Jeg var dog ked af, at han ikke spillede Open Book, som han gjorde aftenen for inden i Stockholm. Oh well, man kan ikke få det hele. Ellers lignede sætlisten, den der var fra Stockholm.
En ting jeg bed mærke i var, at der ikke blev spillet et eneste nummer fra soundtracket til filmen The Secret Life of Walter Mitty. Dette er ærgerligt, da José er med på det meste af dette enestående soundtrack. Her særligt numrene Stay Alive og Far Away.
Aften sluttede af med Teardrops og Heartbeats, som er covernumre José er blevet populær på. Gonzalez kom tilbage med 3 ekstra numre, hvoraf det sidste var Down the line. Man ved det har været en god koncert, hvis den kun føles som 5 min. Det ærgerlige var dog at koncerten kun varede 1. og 15 min., hvilket må siges at være i den korte ende.
None
