STUDIELIV

tor, 11 feb 2016

Junglebogen får sin første lange trailer

Den klassiske fortælling om drengen Mowgli kommer snart i en ny og actionpræget udgave

Den har efterhånden været lang tid undervejs, men nu nærmer vi os kraftigt. I april 2016 får en ny Disney-filmatisering af 'Junglebogen' premiere, og udover baggrundshistorien har den nye film ikke meget til fælles med den klassiske tegnefilm fra 1967.

https://www.youtube.com/watch?v=C4qgAaxB_pc Disney har tidligere udsendt trailers for filmen, men studiet har nu udsendt den første lange trailer med fuld fokus på Mowglis kamp med og mod junglens dyr. Der er tydeligvis tale om en hektisk actionfilm med masser af computeranimationer og -effekter, hvor stemningen er noget mere dyster end originalens børnevenlige univers.

Store stjerner lægger stemme til

Det er noget overraskende den amerikanske superstjerne Scarlett Johansson, der lægger stemme til den forførende og lumske slange Kaa, og hun har følgeskab af flere af Hollywoods største stjerner. Således lægger Christopher Walken, Bill Murray, Ben Kingsley, Idris Elba og Lupita Nyong’o også stemme til, mens rollen som Mowgli spilles af den forholdsvis ukendte Neel Sethi. Filmen forventes i de danske biografer d. 15. april