GADGETS

fre, 07 nov 2014

Kæmpe gadefest i Aarhus

David Mandel og Christian Fuhlendorff er værter ved "GANDHI AWALK"

GANDHI AWALK:  direkte fra Aarhus midtby på P3

Lørdag 15. november klokken 12.00-15.00 Der er lagt op til kæmpe gadefest, når "GANDHI" på P3 sender live fra ladet af en lastbil, der paraderer gennem hjertet af Aarhus midtby. Undervejs på ruten vil der være livemusik fra Vild $mith, Scarlet Pleasure og Suspekt, og tre priser uddeles til nogle af dem, der gør verden til et bedre sted. Hvis man er én af dem, der er gået glip af 60'ernes fredelige protester, Nobels Fredspris og elsker en kæmpe gadefest, så er der nu mulighed for at opleve et arrangement, der forener blomster i håret, glad vildskab og en ekstravagant hyldest af dem, der gør verden til et bedre sted. March gennem Aarhus midtby Værterne David Mandel og Christian Fuhlendorff inviterer alle med til en kæmpe march gennem Aarhus midtby, når det populære formiddagsprogram på P3, "GANDHI", sender live fra ladet af en lastbil. Under navnet "GANDHI AWALK" vil P3's næstekærlige værter svøbe Aarhus ind i et festligt sammensurium af rendyrket kærlighed, musik, march og priser. Heltehyldest, paradeoptog og live musik er blot nogle af ingredienserne, når der uddeles tre priser til nogle af dem, der gør verden til et bedre sted: "Vi satser på at få samlet en hel masse gode mennesker i Aarhus til at bruge et par timer på at have det pissesjovt og opdyrke rendyrket god energi, der varer endnu længere end de timer, vi marcherer," siger vært David Mandel. Livemusik og underholdning Undervejs er der underholdning, livemusik og prisuddeling, og det hele er naturligvis gratis. Den danske rapgruppe Vild $mith, der vandt DRs Karrierekanonen i 2013, Scarlet Pleasure, der blev ugens uundgåelige på P3 i februar med hitsinglen ’Windy’ og ikke mindst de danske hiphop ikoner Suspekt, er blandt de navne som aarhusianerne kan glæde sig til at opleve i midtbyen under GHANDHI AWALK. Det hele kulminerer i Ridehuset, hvor der er kæmpe efterfest. P3s lyttere står for nomineringerne I forbindelse med ’GANDHI AWALK’ vil David Mandel og Christian Fuhlendorff hylde og uddele tre priser til nogle af dem, der gør verden til et bedre sted at være. Helt frem til arrangementet løber af stablen i Aarhus lørdag 15. november, kan lytterne holde sig opdateret om afstemningen og de tre priser ved at lytte til GANDHI, der sender alle hverdage klokken 9-12 på P3 eller på programmets Facebook og på hashtagget #GandhiAwalk. Lytternes hverdagshelte skal hædres Med 13-tals-prisen ønsker GANDHI at hylde naboen, der har skiftet alle fire dæk på bilen til vinterdæk, fordi man ikke selv kan finde ud af det, skolelæreren, der har fået sat en stopper for mobberi i klassen eller håndboldtræneren, der lige bliver og snakker med pigerne i en halv time efter. Derfor opfordrer programmet fra i dag alle P3s lyttere til at nominere de mennesker, der har gjort en forskel i deres hverdag. Lytterne indstiller de nominerede ved at sende en sms til 1212 eller maile til [email protected]. I denne sms skal de skrive, hvem de vil nominere og hvorfor. Vinderen af 13-tals-prisen bliver afsløret ved GANDHI AWALK i Aarhus lørdag 15. november.