FILM, TV & TEATER

fre, 29 dec 2017

Kan herpes smitte fra mund til underliv?

Herpes i udbrud er meget smitsomt og kan smitte fra sted til sted. (Shutterstock)

Pige på 16 år

Min kæreste får nogle gange udbrud af herpes i mundvigen. Kan det give herpes genitalis på mig, selvom han ikke har herpes på kønsorganet? Hilsen mig

SVAR:

Ja, det kan det - herpes i udbrud er meget smitsomt, og det kan smitte fra et sted på kroppen til et andet. Hvis din kæreste har et udbrud ved munden, og giver dig oralsex, så kan du blive smittet omring kønsorganet. Han kan også smitte sig selv, ved at røre ved udbruddet om munden, og derefter røre ved sit underliv uden at have vasket fingre. I udbrudsperioder skal I altså være meget opmærksomme, hvis I er intime. Faktisk er det bedst ikke at ahve sex, mens udbruddet står på. Uden for udbrudsperioder behøver I ikke tage forholdsregler. LÆS OGSÅ: "Kan man få sexsygdomme uden at have haft sex" Tak for alle spørgsmålene Sexlinien for unge siger tak for dit spørgsmål – vi håber, vores svar har medvirket til, at du måske kunne løse dine problemer. Har du mere at spørge om eller vil du have uddybet dit svar, kan vi også fanges på vores telefon eller chat på Sexlinien.dk, hvor vi også laver rådgivning, hvis du ikke lige kan bruge vores brevkasse igen. Vi tager telefonen kl. 15-17 og chatter kl.15-17 på alle hverdage. Nummeret er 70 20 22 66.