MUSIK INTERVIEW & TRENDS

ons, 13 maj 2015

Kan ikke overtale hende til analsex

Dreng/mand på 16 år fra Brøndby

Jeg har haft en kæreste i snart 5 år. Vi har haft sex mange gange men aldrig prøvet anal. Jeg kan ikke overtale min kæreste til analsex, hvad gør jeg? Jeg vil rigtig gerne prøve det?

SVAR:

Hej, det er meget individuelt om piger har lyst til analsex. Hvis hun ikke har lyst til det, må du jo respektere det. Det kan også være at din kæreste gerne vil blive rørt og kærtegnet omkring røven/endetarmsåbningen. Har du spurgt hende om det? Hvis hun synes, det er en dejlig oplevelse, kan det jo være, at hun med tiden får lyst til at prøve analsex. Hvis I på et tidspunkt begge får lyst til at have analsex og beslutter jer for at prøve det, er det vigtigt, at I tager det stille og roligt, så det ikke gør ondt. En god måde at sikre sig, at man er fugtig på, er ved at bruge glidecreme. Det kan også være en god ide at varme op stille og roligt med en finger. Du kan altid bruge kondom på fingeren, så du ikke skal ud og vaske den med det samme.  Du kan læse mere om analsex på Sexliniens emneside om analsex LÆS OGSÅ: "Sikker analsex" Sexbrevkassen er et samarbejde mellem Sexlinien.dk og TJECK Magazine. Hvis du har brug for at snakke med nogen om det (som ikke er dine forældre, lærere eller andre du stoler på), kan du ringe til os på Sexlinien på 70202266 på hverdage mellem 15-17 eller skrive på chatten mandag-torsdag fra 17-19.