Kellermensch
23. juni 2018
Copenhell, Refshaleøen
Jeg kommer ret ofte med nogle provokerende statements, når det kommer til musik. Det er ganske bevist. Et af de statements fra min side er når jeg siger, at der ikke er blevet lavet godt musik i Danmark i de sidste 8-10 år, på nær Kellermensch. På at tænk over det, faktisk tænk over det. De sidste 8-10 år er det gimmickfyldte popstjerner som Gulddrengen og Kidd, der har fyldt radioen. Ingen går op i musikken eller lyrikken mere, altså ind til Sebastian & Co. kom.
Jeg har set Kellermensch en del gange, og de er desværre blevet tiltagene mere rodet og ukontrolleret når de spiller live. De første par gange jeg så dem, der blev rytmen hold stramt og musikken blev udført til perfektion. Dette er de begyndt at slægge på i takt med, at Sebastian er blevet mere dramatisk og vild på scenen. Til aftenens koncert, der er deres første på Copenhell nogensinde, havde de en pianist og korsanger med, som mildest talt var irriterende. Han råbte i mikrofonen frem for at synge, og nej jeg snakker ikke om Christian Sindermann. Hans growl er noget af det smukkeste man kommer til at opleve i sit liv.
Kellermensch spiller dog forsat på højt niveau, og de fremfører på trods af de noget rodede sekvenser deres musik eminent godt. Jeg synes det er imponerende den energi de viser, og musikken er fantastisk tiltalende. Særligt synes jeg deres lyriske univers er fænomenal. Gutterne fra Esbjerg kom godt rundt om begge plader, og vi fik hits fra dem begge, herunder Bad Sign, Mediocre Man, Army Ants og min favorit Morribund Town.
None
