kidd_face2

KIDD: Jeg var slet ikke glad

”Jeg var slet ikke glad,” fortæller rapperen Nicholas Kidd om en periode, hvor han havde givet 68 koncerter på to måneder med druk, fest og stoffer oveni

 

Tekst: Amanda S. Schiller, journalist

 

Den nye dokumentar ’KIDD LIFE’ følger rapperen Nicholas Kidd gennem op- og nedture. Nicholas har selv set dokumentaren og forklarer, at det har rørt ham meget at se sig selv udefra.

»Det gjorde mig også bange, for lige pludselig så jeg, hvordan det har været for mig de sidste to år. Jeg har været super glad, men samtidig har jeg også været utrolig ensom og ked af det,« fortæller han. Filmen følger ham blandt andet, når han har tømmermænd efter vilde fester, til en DR-koncert, hvor han er fuld og ustyrlig, og når han uroligt venter på udfaldet af en graviditetstest.

Ville udrette noget

Nicholas’ karriere blev skubbet i gang af et ubevidst behov for bekræftelse, forklarer han:

»Jeg tænkte, nu er jeg snart 22, fuck jeg har ikke udrettet noget

Allerede dengang var målet berømmelse for Nicholas. Han ville ikke bare i aviser og blade – han ville huskes.

»Jeg har aldrig set op til personen, der bare snakker, men til personen, der kommer med resultater. De, der som 30-årige har opnået noget og føler sig tilfredse, bliver så rolige,« forklarer han. Det fik ham til at lægge en musikvideo på YouTube den 1. marts 2011 – nemlig ’Kysset med Jamel’. Dengang regnede han med, at folk ville se videoen som det, den var – et sjovt og ironisk skuespil. Men sådan blev det ikke.

Chok over folks reaktion

»Jeg troede, at folk kunne se ironien og det sjove i det, men det kunne folk åbenbart ikke,« fortæller Nicholas om reaktionen på ’Kysset med Jamel’. »Man må ikke sætte sig en rolle i musik, for så føler folk, at det ikke er ægte. Jeg synes, det er fedt, at en mand står og skriger ”Jeg har ikke lavet penge, jeg har lavet damer”. Det kunne være vildt fedt – men sådan er jeg ikke.«

Inden længe oplevede Nicholas, at der var reaktioner på alt, hvad han gjorde. Han blev en af de mest søgte danskere på Google i 2011, og så længe han gjorde sine oplæg på Twitter bare lidt radikale, vidste han, at aviserne ville skrive om det. En af de mest vanvittige reaktioner, som skotsk-indiske Nicholas stadig kan grine af, kom, da han i en brandert sagde: ”Jeg håber, nogen dræber Pia K.”

»Det chokerer mig stadig, at der ikke var nogen, der så virkeligheden og tænkte: ”Nå, han sidder pissefuld på en trappesten klokken tre om natten og siger det – næste historie.” Se og Hør får fat i noget, som de gør til en sag, selvom det er så ubetydeligt. Hvor mange har ikke sagt noget om Pia Kjærsgaard? Det chokerede mig, at alle de aviser, jeg tidligere har tænkt på som dybdegående: Information, Politiken, Berlingske og Weekendavisen, var på niveau med Se og Hør.«

Medierne tog alt, hvad Nicholas gjorde og sagde meget seriøst. Nogle tog ham endda så seriøst, at de inviterede ham til finkulturelle arrangementer – men der kunne Nicholas ikke være sig selv.

 Måtte ikke være sig selv

En af filmens mest betydningsfulde scener er ifølge instruktøren Andreas Johnsen, hvor Nicholas optræder til DR’s kulturarrangement ’Den Arabiske Rejse’:

»Arrangørerne af ’Den Arabiske Rejse’ prøver at få ham indordnet til, at han skal optræde for kongelige og diplomater. Og det er ikke det, han vil. Det er ikke det, han kan. Det er ikke det han gør,« forklarer Andreas Johnsen og fortsætter: »Og som han selv siger: Hvorfor kan jeg ikke bare være mig selv? Hvorfor kan jeg ikke bare få lov til at optræde på samme måde, som jeg ville gøre nede på Stengade? Og det er kernen i filmen; at det er en ung mand, som prøver at få lov til at være sig selv, men samfundet har ikke plads til, at man bare kan være sig selv.«

Andreas håber, at folk vil respektere spontaniteten. Han håber også, at folk vil respektere, at Nicholas og de andre drenge fra pladeselskabet CHEFF Records følger deres intuition og gør, hvad de har lyst til.

»Det kan godt være, at de ikke har en masse høje uddannelser og en masse livserfaringer og sådan noget – men de har en livskraft. De har spontanitet, de har lyst, de har livsenergi,« forklarer Andreas. Men på et tidspunkt bliver livsenergien sat på pause i Nicholas’ liv.

Drænet for lykke og energi

»Man skal jo bruge tid på at gøre sig selv glad, og det gør man også med fest, men også ved at passe på sig selv. Og det har jeg ikke været særlig god til,« indrømmer Nicholas. Når han tænker på perioden, hvor han optrådte med 68 koncerter på to måneder, ser han, at det ødelagde ham fuldstændigt: »Det har fuldkomment drænet mig som menneske. Ja, det ødelagde mig fuldkomment, og det var der, nedturen kom, hvor jeg egentlig bare havde lyst til hemmeligt at forsvinde – tage et fly fra Kastrup, og at ingen nogensinde vidste, hvor jeg tog hen.«

Men det var bestemt ikke manglende glæde ved at lave musik, der var skyld i nedturen, understreger Nicholas: »Jeg elsker at stå på en scene, jeg elsker at lave musik og udgive det! Men jeg ville ønske, at jeg havde to ansigter; at i det sekund, jeg gik af scenen, var jeg et anonymt menneske.«

Nicholas beskriver hele perioden som stresset og fortæller, at han ikke tog sig tid til at finde ro.

Den 4. januar 2012 blev det hele for meget for Nicholas. Det var den dag, han skrev ordene: ”Jeg stopper med musik” på sin Twitter-profil – en besked, der chokerede selv nogle af hans nærmeste venner.

Tømmermænd hos Clement

Fire dage efter udmeldingen på Twitter blev Nicholas interviewet i DR’s ’Clement Søndag’.

»Jeg fik slet ikke sagt noget,« fortæller Nicholas; »Jeg fik ikke formuleret mig ordentligt. Sandheden er også, at jeg havde festet til langt ud på eftermiddagen, at jeg nåede at sove fire timer, jeg fik tømmermænd til koldsved og rystede og havde det helt vildt dårligt. Jeg ville bare gerne have forklaret ordentligt, at det var en rolle, for folk var nærmest mere i tvivl, efter jeg havde været derinde.«

Det var lige op til sin optræden i ’Clement Søndag’, at Nicholas havde det psykisk dårligt, fortæller han:

»Jeg følte mig ensom og lige der op til Clement, der var jeg virkelig træt oveni. Jeg var slet ikke glad. Jeg tror, at hvis jeg havde gået til en psykolog, havde jeg fået stillet diagnosen depression.« Men Nicholas ville ikke gå til psykolog: »Jeg har selv styrke nok til at kunne se fejl ved mig selv og erkende det. Og hvis man kan det, så kan man også arbejde ud fra det. Jeg vidste, at jeg selv kunne finde lyset for enden af tunnelen.«

Nicholas stoppede med at drikke så meget og satte tempoet ned. Samtidigt mødte han en pige, der gav ham lyst til at gøre tingene lidt mere ordentligt – og siden da, er det gået op ad bakke.

 Vender stærkt tilbage

»Jeg hviler meget mere i mig selv nu, end jeg nogensinde har gjort før,« fortæller Nicholas, hvis drømme i dag kun handler om musik. »Jeg vil virkelig gerne bevise noget med min musik. Jeg vil gerne have mit eget kapitel i dansk musikhistorie, for der er kun blevet skrevet lidt af kapitlet,« forklarer han. Og han er allerede godt i gang med at skrive resten: »Der kommer en masse musik nu af høj kvalitet. Både alvorligt og sjovt,« fortæller Nicholas.

I dag vil Nicholas beskrive sin gamle musik som dårligt mastereret, dårligt mikset og dårligt indspillet – men med en vigtig energi. En energi, som stadig kan mærkes, når Nicholas siger: »Nu hopper jeg i med begge ben, og så stopper toget aldrig!«

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*